Dette lille hefte består af 46 digte på tre sprog: Svensk, engelsk og hollandsk. De er skrevet af Helga Härle, som er forfatter, oversætter og underviser (i creative writing). Ud over disse beskæftigelser spiller hun en væsentlig rolle inden for Svenska Haiku Selskapet (Swedish Haiku Society), hvor hun også sidder i styrelsen. Det skal endvidere nævnes, at Helga Härle har vundet flere internationale haikupriser.

     Jeg synes, at Helga Härle (fra nu af kaldt HH) her har skrevet en absolut læseværdig lille bog. Herom senere.

Det vil være min læser bekendt, at der findes flere synspunkter på, hvordan et haiku bør være. – Mens de fleste nordiske haikuforfattere sværger til den opfattelse, at et haiku bør bestå af 17 stavelser, så vidt muligt fordelt over 3 linier efter mønsteret 5-7-5, hælder man i den engelsksprogede verden til en mere fri opfattelse af, hvor mange stavelser et haiku må have.

     HH placerer sig mere i den angelsaksiske tradition. Hendes haiku er skåret til efter devisen om den korteste vej mod målet, i minimalistisk tilsnit. Hun tæller ikke stavelser, men tænker mere i rytme og af og til måske også i den japanske enhed onji.

     Den, der kan acceptere denne opfattelse, er i godt selskab hos HH.

     HH leverer mange smukke, sansede digte med et tydeligt aftryk af årstiderne:

rök utan eld –
dimbank
över fjärden

(dimbank: tågebanke, fjärd: fjord)

frusen sjö –
inga speglingar
utom solen

Her bør man bemærke den særlige svenske blanding af to årstider samlet i samme digt (tænk på overgangen mellem ”frusen” og ”solen”, eller kold / varm)

höststorm –
en herrelös kvast
far förbi

(kvast: kost)

Sidstnævnte digt gør sig egentlig bedre i sin hollandske version:

herfststorm –
een onbemande bezem
veegt vorbij

I denne version har man lagt mere krudt i bøssen: Der er en heks-og-kost-association, og kosten fejer forbi.

Det hænder også, at den engelske version er bedst:

train coming –
all the snowmen
begin to move

Til sammenligning gengiver jeg her den svenske version:

tåget kommer –
snögubberna
vaknar till liv

For mig er der mere fælles bevægelse, eller ligefrem dans, i den engelske version.

Hvis man spørger mig, om jeg generelt vil anbefale de originale svenske tekster frem for de to oversatte sprogs versioner, må jeg svare, at oversættelserne oftest er klare og gode, men man bør da læse den svenske originaltekst først. Der er dog – som netop påpeget - en del eksempler på, at oversætteren har haft lidt mere krudt i bøssen end HH.

Som det ses af de nævnte eksempler, er de fleste af HH’s digte på 10-15 stavelser (jeg har endda set et haiku på 6 stavelser hos hende). Hun siger meget med få ord, finder oftest frem til gode årstidsmarkører med et naturligt sprog. Det lykkes hende på haikuvis at fange øjeblikket på en måde, der rammer sanserne godt. Alt sammen typiske træk for det gode haiku.

     Det punkt hvor jeg ikke er enig med HH, er årstidsmarkeringerne. HH burde efter min mening ikke nævne årstidernes navne så ofte, som hun gør, men benytte sig af de fine kigo, der kan formidle oplevelsen gennem sanserne i stedet for gennem ord som ”högsommar”, ”senhöst”, ”höststorm”, ”aprilsol”, ”vårpromenad” osv. (efter princippet: Show it, don’t tell it).

     Ligeledes burde der vel ikke forekomme gentagelser af et eller flere ord inden for samme digt, når man kun har 10 eller 12 stavelser at gøre godt med. – Det er i al beskedenhed min mening.

Trods disse mindre indvendinger vil jeg overordnet konkludere, at dette lille hæfte er oplevelsesmættet og læseværdigt og derfor værd at tage med sig på ferie o.lign. – Det passer også ganske fint i den lille jakkelomme.

Bo Lille