HaikuDanmark.dk

Anmeldelser

 

IDA HAMRE
“ I det fri”
Forlaget Ravnerock
115 sider, 150 kr.

Udgivet 2011
ISBN: 978-87-92625-25-0

 


Digtsamlingen “I det fri” er den første digtsamling af Ida Hamre, der mest er kendt som fagforfatter, men har været bidragsyder til Information, Underskoven, netudgivelsen Ordløst, den tyske netudgivelse Chrysanthemum, og Haiku Danmark antologien “Blade i vinden”. En smuk mørkeblå collage af Ole Bundgaard pryder forsiden, og indeni venter en fin digtsamling, der leger med de korte japanske digte, haiku, til at bygge sine digte op med, glidende ovre i friere vers.

Indholdsfortegnelsen giver mig allerede en helt uventet oplevelse: Når jeg læser listen langsomt igennem, danner der sig små billeder i mit hovede, der næsten er små haiku i sig selv. Som fx af disse tre titler i rap:“Sommertid / Mærkedage / Snusfornuft” eller “Træet / Eftertanken / Haven”!

Selve digtene, viser det sig, er meget generøst kun skrevet på de højre sider af bogen – det hjælper med at give ro omkring hvert digt.

Et par af digtene ligner `almindelige´ haiku – med tre linier á 5-7-5 stavelser. Men de fleste digte synes af være sammensat af netop denne form, til længere digte – små kæder, små rækker af haiku-formede digt-elementer. Indeni hvert enkelt element overholdes faktisk oftes reglerne for en haiku: stavelserne, to billeder stillet overfor hinanden, og naturord, årstidsord.  

Det første digt “Fugleperspektiv” har kun disse tre linier: “Smukt men grumt svæver / den knaldsorte musvåge / hen over jorden”. Et fint billede fra naturen, den majestetiske fugl, med underliggende toner af det angreb, der måske følger lige om lidt.

Og det næste digt “Ild” har så allerede fire haiku-elementer: “Åh det trækker ud / og når det endeligt fænger / er det naturligt // Flammerne er der / blusser eller ulmer / det dufter så godt // Stor intensitet / ren utæmmet form / urfornemmelser // Varmen tager over / kalder på kroppens varme / og ny forundring”.

I midten af digtsamlingen når digtene hen i en friere formm - med digtet “Frisind”: En løsere form, flere linier, og længere sætninger. De inderste linier er fx trukket sammen til et længere afsnit, starter og slutter dog med de kendte tre linier.

Så der ER forløb og sammenhold i de enkelte haiku-elementer, der som byggesten opbygger længere digte, med et flow, en pulseren igennem dem... De lagrer sig ovenpå hinanden, eller strækker sig som kæder af billeder ind igennem tiden... Ligesom et åndedrag, der går igennem bogen, ligesom årstider, op og ned, langsomt, åbent, vågent, og intenst. Hvor man ved almindelige haiku hurtigt bliver revet op af de enkelte mentale billeder, får man her mulighed for at dvæle lidt i samme stemning. Der kan være natur-observationer, grønne komplekse stemninger, tanker, eller dyr, beskrevet med en stærk farvebevidsthed.

Og så ikke mindst med HUMOR: “De står og blomstrer / selvom de har set så meget / pæoner på stilk”. Digtet “Smagsløgn” er også fuld af bidende humor og sarkasme: “Kun få har god smag / tag nu sådan en som mig / ...”  og slutter med en sand sætning som: “mig og verden har brug for / meget mere smag”. Nogle digte som “Håbet” og “Tegn” har overraskende slutninger, der får en til at grine...

Nysgerrigheden og undren er et gennemgående tema, og lysten til livet - at tage det som det kommer, og nyde dens finurligheder, farver og dufte undervejs. Det føles som en gåtur gennem tiden, en vandring gennem undrens landskab... Der går også en kærlighed til verden går igennem det hele:“Men størst er modet / humoren fantasien / og kærligheden”!

Med digte som “Vinterkat”, Huden” og “Hænder” er det ligesom at gå i vinterhi for en tid, indendørs, med en udforsken af et andet menneske, helt tæt på. Der tages også forholdsvis tunge emner op - overlevelse, sårbarhed, og sygdom. Men det er som om man altid kommer ud på den anden side med humor i god behold, og en ikke-tagen-sig-selv-alt-for-seriøs...  

Hvor er det smukt gjort. TAK for en god oplevelse.

PS: Bogen er forresten efter gode lektorudtalelser gået i 2. oplag – meget stort for en dansk digtsamling,!

Ulla Conrad