Eros i Lysgård
      af Niels Kjær

Fra 1819 til 1825 var Steen Steensen Blicher præst i Lysgård, der ligger en halv snes kilometer syd for Viborg. Mange år senere – i 1842 – skrev Blicher E Bindstouw, der indeholder 12 digte og fortællinger, som i bogens rammefortælling foregives at være blevet sunget og fortalt af karle og piger i bindestuen i Lysgård Skole hos skolemesteren Kræn Koustrup. Her hører vi blandt andet visen om den kålhøgne Øwli, der med sin lystige sang og dans vækker en sådan uro i adelsfrøkenen Else, at hun først finder ro, da de to sover sammen i græsset ”saa søhdele, saa bløhdele”. Den vise morede de sig meget over i Lysgård, understreger Blicher i sin rammefortælling.

I nutiden bor en anden kunstner i Lysgård, nemlig keramikeren Helle Bovbjerg. Her skaber hun sine originale keramiske skulpturer i ler, bånd, porcelæn og plexiglas. Fx sarkofager og containere, der er flertydige symboler på rum, indhold og bevægelse.

   Jeg lærte Helle Bovbjerg at kende i 2005, da vi sammen i Brænderigården i Viborg arrangerede Ild og Ord, hvor raku-brænding og haiku-digtning mødtes og gik i dialog med hinanden. Nu skriver vi 2009, og Ruth, Silas, Jenny og jeg er i Lysgård for at besøge Helle og tale om en skulptur, hun skal lave til os. Vi drikker te og spiser hjemmebagt brød. Senere besigtiges hus, have og hønsegård. Og så går vi i værkstedet, hvor Silas og Ruth snart er travlt beskæftigede med hver deres lerklump.

   Vi taler om forskellige muligheder. Former og farver. Og jeg præsenterer Helle for det haiku, der – om muligt – skal indgå som en tekstlig bestanddel af skulpturen.

   Jeg har i nogen tid forsøgt at skrive et kort og præcist digt om, hvad digterkunst egentlig handler om. Altså et såkaldt meta-digt. Et godt digt skal for mig at se være en sanset oplevelse, der er blevet bearbejdet i bevidstheden og derefter bundet til papiret i det sproglige udtryk. Eller udtrykt med de bibelske begreber kød og ånd:

            Kødets sansninger

           og åndens syner fastholdt

           som tegn i sproget

   Efter at have skrevet dette meta-digt slår det mig, at det ikke kun siger, hvad digterkunst er. Det fortæller faktisk, hvad al kunst dybest set drejer sig om. Det er blot forskellige medier, sansningerne og synerne udtrykker sig igennem.

   Den tekst, jeg har med til Helle, siger derfor noget om, hvad det handler om i den keramiske kunst:

              Kødets sansninger

           og åndens syner fastholdt

           som tegn i leret   

   Efter et udbytterigt besøg (vi har en god oplevelse samt et friskbagt brød og 12 landæg med hjem) tager vi afsked og drager tilbage til Århus. Dog først efter at have stukket hovedet ind i Lysgård Kirke og sendt salig Blicher en venlig tanke.

Et år senere, i oktober 2010, mødes vi igen til udstillingen Eros på spil i Silkeborg Kunstnerhus. Her betror Helle mig, at det har taget hende lang tid at tage min tekst så meget til sig, at den kunne komme ud igen som et (for hende selv) personligt ægte udsagn. Pludselig – i forbindelse med Eros-motivet – faldt brikkerne imidlertid på plads. Resultatet er blevet ikke én, men to meget forskellige skulpturer, hvori min tekst indgår som et sprogligt element. Dels en Art Container – en container i ler med tre porcelænspakninger bundet til taget ved hjælp af røde snore, dels et Keramisk Broderi – en trekantet flise med røde broderier, ophængt i noget der minder om en keramisk amagerhylde.

   Senere samme år indgår sidstnævnte skulptur i Helle Bovbjergs retrospektive jubilæumsudstilling på Viborg Stiftsmuseum. Hjemme hos os er Art Container derimod endelig kommet i havn på Langenæs og er blevet losset.