HaikuDanmark.dk

Artikler

 


Helge Krarup:

Jack Kerouac og haiku                                                                               

En del af de amerikanske beatforfattere var optaget af buddhisme i den ene eller anden form. Ikke mindst dem fra Californien, som jo kigger mod vest, dvs. mod Asien; en stat som i øvrigt havde et kraftigt asiatisk indslag i befolkningen. Måske også derfor: haiku, som her af Jack Kerouac. Kerouac er mest kendt for sin prosa med flow i sætningerne i Dharma Bums, Vejene, De underjordiske, som foreligger på dansk og mange andre værker.

Hans haiku-digte kan findes i Jack Kerouac: Scattered Poems, City Light Books, 1971 – bogen er en opsamling af forskellige former for digte skrevet gennem årene, trykt i tidsskrifter og bøger.

Kerouac skriver i en artikel bragt som forord, at beatdigterne førte digtningen tilbage til dens oprindelse: Man skriver, hvad der dukker op i ens sind, sådan som det kommer. Mundtlig digtning, med en barnlig glæde, i modsætning til akademiske spidsfindigheder: ”Lyrik og prosa var i lang tid faldet i de falskes falske hænder. Disse nye, rene digtere bekender af ren og skær glæde over at bekende. De er BØRN. De er også barnelignende, gråskæggede Homerer, som synger i gaderne. De SYNGER, de SWINGER.”

Dette prægede San Francisco-beatforfatterscenen, som dog også var præget af: ”… den mentale disciplin, som ses i haiku (Basho, Buson), det vil sige, den disciplin at udpege ting direkte, rent, konkret, ingen abstraktioner eller forklaringer, wham, wham, menneskets sande, sørgmodige sang.”

I bogens afsnit med haikudigte skriver han til indledning: ”… Et `vestligt haiku´ behøver ikke være optaget af de 17 stavelse, da vestlige sprog ikke kan tilpasse sig det flydende stavelsesprægede japanske sprog. Jeg foreslår, at det `vestlige haiku´ simpelthen siger en masse i tre korte linjer på hvilket som helst vestligt sprog. Frem for alt skal et haiku være enkelt, fri for alle digteriske trick og skabe et lille billede og dog være lige så luftigt og elegant som en pastorale af Vivaldi. Her er et fremragende japansk haiku som er enklere og smukkere end noget haiku, jeg nogen sinde selv kunne skrive på noget sprog:

En dag med stille glæde
Fuji-bjerget er tilsløret
I regndis

(Basho, 1644-1694)”

Kerouacs haikudigte i Scattered Poems er skrevet mellem 1956 og 1968; jeg oversætter nogle stykker; en større samling findes i Kerouac: Book of haikus, red. Regina Weinreich, Penguin, N.Y., 2003, (som jeg ikke har set). Jack Kerouac levede 1922-1969.

 

Fugle synger
i mørket
- Regnfuld daggry
 

Perfekt aften med månelys
spoleret
af familiekævl

 

Fejlede et spark
mod køleskabets dør
Den lukkede alligevel

 
Denne juliaften
en stor frø
på mit dørtrin


Aftenen kommer –
kontorpigen
løsner sit tørklæde


Skal jeg sige nej?
- flue gnider
sine sorte ben

 

Nytteløst, nytteløst
den kraftige regn
flyder ud i havet


Og den rolige kat
sidder ved stolpen
sanser månen

 
De fugle som sidder
derude på hegnet –
De skal alle dø en dag


Et stort tykt snefnug
falder
helt alene