HaikuDanmark.dk

Artikler

 

Japanske haver

Den japanske have er en æstetisk oplevelse. Dens funktioner er slet ikke de samme som den danske haves, som næsten altid er beregnet til, at man opholder sig i den, nyder solen og måske leger i den. Endvidere dyrker danskerne blomster, frugter og grønsager til eget brug. Selvfølgeligt er det også fint, hvis familie, venner og naboer er imponerede af ens arbejde med at udforme haven og pleje planterne. 

Japanerne anlægger haverne meget omhyggeligt, intet er overladt til tilfældighederne. De nyder kompositionen og farvevalget. Ikke for ingenting har denne havekunst sin tidligste oprindelse i det kinesiske naturmaleri. Omhuen omfatter den mindste detalje. Hvert enkelt nedfaldent blad bliver fejet væk. Det perfekte sanseindtryk skal gerne give mulighed for koncentration omkring en tilstand af indre ro. 

Tehaven er et eksempel på dette. Ved at sluses gennem tehaven skal gæsterne opnå en særlig sinds-tilstand, der er en forudsætning for teceremonien. Ofte kommer man gennem en ydre port ind til ventebænken ad en sti af smukke trædesten. Der er halvskygge af en stedsegrøn beplantning måske brudt af en ahorn eller et frugttræ. Sommetider er der udstillet bonsai. Hvis det er aften, kan haven være oplyst af en stenlanterne, hvori der er sat en oljelampe. Værten henter sine gæster, som går gennem den indre port og vasker mund og hænder i en vandkumme tæt ved tehuset. Selve teceremonien kan finde sted i dette lille separate hus, eller hvis man ikke har det, i et specielt rum i boligen. 

En blød tempelhave består af træer på en bund af mos. Der findes et utal af mosarter, så der er brugt lige netop den mos, der er bedst egnet til formålet. Her er der folk, som er ansat udelukkende til at holde mosoverfladen ren. Der falder jo både blade og kviste af træerne. 

Den mest fremmedartede tempelhave består af grus, sommetider i kombination med specielt udsøgte granitblokke. Gruset er revet i fine mønstre i overensstemmelse med havens grundform. Der findes i de bedste haver ikke et eneste lille plante ukrudt. Gruset kan også være samlet i kegler eller keglestubbe. Man kan sidde på verandaen i det hus i templet, som er samhørende med haven -  man er altså en betragter, der ser haven i perspektiv. Så kan man fordybe sig i dette minilandskab. Gruset kan være havet. De store sten kan være bjerge eller øer. Det er meningen, at man skal kunne opnå komplet ro. 

Mange steder er haverne en kombination af de to typer. 

Buson har skrevet dette haiku om den farvepragt, træerne udviser, før de taber løvet: 

            Passerer forbi

            Efterårsbladene

            Ved Fuji Tempel 

Maria Call