HaikuDanmark.dk | |||||||||||||||||||||
Artikler |
|||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||
Da EU Præsident Herman van Rompoy
under Københavner topmødet i 2012 læste haiku op sammen
med danske haiku digtere i et kvarter før afgang til
flyet, vakte det fnisende hånlig forargelse i en stor del
af den danske presse. Havde han virkelig tid til det med
alle EU's problemer? Tilfældigvis kommer flamlænderen van Rompoy fra en del af Europa, der har haft handels- og kultursamkvem med Japan i århundreder inden USA slog døren ind til Japan i 1853. Hendrik Dorff, chef for den nederlandske handelsstation Dejima i Nagasaki havn fra 1798-1817, udarbejdede en hollandsk-japansk ordbog og fik haiku udgivet i japanske tidsskrifter. Den langvarige flamske haiku tradition har rødder tilbage til August Vermeylen (1927), og van Rompuy vedkender sig den og hylder med tak nyere flamsk haikus store inspirator, Bart Mesotten. Og han er heller ikke den første diplomat eller politiker, der har udgivet haiku digte. Claudel, Pablo Neruda og Octavio Paz hører til de fremragende i Nobel klassen og van Rompoy nævner selv ”FNs største generalsekretær, Dag Hammerskjöld” som eksempel på det gode selskab han er i. Dengang læste Haiku Herman op af sin første
haikusamling, Haiku fra 2010. I slutningen af 2013 udkom
hans anden haikusamling, Haiku 2.
Det er imidlertid skrevet til Poesiens dag den 26. januar 2011, og ikke i maj 2012. I øvrigt er de 32 haiku i Haiku 2 gengivet på flamsk med en oversættelse til fransk,engelsk, tysk og japansk. I hans første haikusamling var det sidste sprog latin. Herman Van Rompuy er uddannet i klassisk græsk og latin samt filosofi og økonomi fra bl.a. det katolske universitet i Bruxelles. Dette digt er præget af den nøgterne vemod på en klangbund af stædig livsvilje, der kendetegner så mange andre af hans haiku, inklusive følgende:
Det er skrevet til kampagnen for demente. Begge digte stammer fra bogens afsnit, I verden. Den er delt op i 6 afsnit. Et for hver årstid (med undtagelse af Nytår som japanske haikudigtere betragter som en årstid). Efterfulgt af afsnittene, I verden og Samvær eller Samhørighed. Årstidernes omskiftelighed, der i efteråret blæser verden helt ud (Tsunami eller ej), afsluttes dog i hans vinter haiku med en konstatering af vore drømmes stædige håb midt i verdens usikkerhed:
Måske stikker den troende katolik lidt frem her, men det kan lige så godt dreje sig om nødvendigheden af ikke at tage livet for givet, hvis det skal (op)leves fuldt og helt. En evne vi må udvinde af vore drømme igen og igen:
Det nye haikubind slutter da også med at samværet, samhørigheden eller det at ville høre til et sted, er det der holder os oppe i al slags vejr:
Man kan da godt anstrege sig og digtet meget og læse EU ind her. Men jeg må, ligesom jeg skuffede journalisterne ved oplæsningen af Rompoy’s første haikusamling, skuffe læserne med at man går forgæves, hvis man læser EU præsidentens haiku digte for at udlede noget skjult eller overset om hans EU politik. Det nærmeste man kommer til en kommentar til den politiske situation i Bruxelles er måske dette haiku fra hans første samling:
Med få undtagelser fordyber hans haiku sig i årstiderne, forfald og genopstandelse i naturen, dens grusomhed og harmoni. Universet og hans haiku besinder os på vor uendelige lidenhed og kontrasterer nuets verden med ”længsel efter fred, forsoning og en(ig)hed” (Fra forordet til Haiku 2). Det gør sig også gældende for den første samling, Haiku. Her skriver han om haven, livet ude og hjemme, årstiderne, familien og øjeblikket. F.eks. i følgende haiku, som han også læste op i København:
Herman Van Rompuy er også en herre med et glimt i øjet og en stor viden om sin litterære tradition. Det ses f.eks. I dette haiku:
Som slet ikke er inspireret af Bashos berømte digt, mener han med et næsten umærkeligt blink i øjet. Alle de 3 sidste haiku er fra det afsnit i Haiku, som selvfølgelig hedder Årstider. Men han skriver også haiku med et mere moderne finurligt eksistentielt twist.
Herman Van Rompuy skriver med egne ord haiku af flere grunde. "Haikus præcision giver mulighed for at gennemtrænge essencen af ord ved at udtrykke så meget på så lidt plads i et usofistikeret sprog." Både gentagelsen og de stadige skift i naturen er han facineret af, ikke for at udforske, men snarere for at overgive sig rigtigt til dem. "Haiku betyder bogstaveligt 'legende vers'. Deres ukunstlethed inviterer både digteren og læseren til at lægge en pauses afstand fra dagligdagens tummel, man så let indvikles håbløst i"(Fra forordet til den første samling Haiku). Herman van Rompoy skriver for det meste haiku, der er klassiske i både form og indehold. Han overholder de 3 linjer med 5-7-5 stavelser og temaet er oftest årstiderne og naturens gang. Det er sjældent man tydeligt og eksplicit kan mærke, at han også indgår i den vestlige modernismes tradition. Det er gedigne gode klassiske haiku. Ikke dårlige, men heller ikke specielt fremragende.Og så er der alligevel nogle store glædelige overraskelser. Lad mig slutte med følgende lille diamant af et haiku digt til moderen fra hans første samling, hvor han bryder de klassiske rammer:
|