HaikuDanmark.dk | |
Artikler |
|
|
|
|
|
Tomas Tranströmers sidste haiku
Den
26. marts i år døde en af verdens største lyrikere i
efterkrigstiden, nobelpristageren Tomas Tranströmer.
Siden han blev ramt af afasi i 1990 har haiku været
hans favoritform og hans haiku digte viser samme særpræg
som gør sig gældende i hans øvrige lyrik. Det
er imidlertid forkert, at han herefter kun kunne
koncentrere sig om meget korte tekster og derfor
begyndte at skrive haiku. Hans
lange erindringstekster Minnerna ser meg og de to
digtsamlinger, Sorgegondolen og Den stora gåtan er alle
kommet til siden da og indeholder meget andet end haiku. Transtömer
har selv i interviews sagt, at han har læst og skrevet
haiku hele sit liv. De første, der er medtaget i de 2
danske udgivelser af Tranströmers haiku, er i hvert
fald 9 haiku under titlen Fængsel, som han skrev i 1959
efter et besøg hos digteren (og lederen af Hällby
ungdomsfængsel) Åke Nordin. På samme tid som i øvrigt
Dag Hammarskjöld og Bo Setterlind også begyndte at
skrive haiku, inspireret af en haiku antologi, der netop
var udkommet i Sverige. I
samlingen Sorgegondolen fra 1996 tryktes 11 haiku og i
digtsamlingen, Den stora gåtan, som udkom i 2004,
publiceredes 45 haiku skrevet i perioden 1996 – 2003. Så
sent som i 2013 udkom en ny samlet udgave af Tranströmer
haiku på svensk, engelsk og kinesisk, Tomas Tranströmer
Haikudikter, Bokförlaget Tranan. I den tryktes 3 nye
haiku og i overssætteren Göran Malmquists
efterskrifter publiceredes yderligere 2. Förklingande
steg Har
sjunkit ner i gulvet Som
løv i en damm. Skridt
er klinget af Og
er sunket i gulvet Som
løv i en dam.
Hans
billeder er for det meste skæve og toner kontrasterne
over i forskydninger. En på en gang meget livskraftig
og meget ydmyg pulseren der skævt smyger sig op ved
siden af modernismens axiomer om dikotomi, død og liv,
tomhed og fylde, ensomhed og fællesskab, og lynsnart åbner
op for læseren. Han skaber blot ved hjælp af
overrumplende metaforer, sammensat af konkrete og
abstrakte ordsammensætninger uden slægtskab kun
forbundne af associationer, i hvert digt dets eget
overraskende øjeblik af ny sansning og erkendelse. I
hans haiku er der plads til digteren, Gud og hvermand.
De sætter øjeblikket i et perspektiv, der rækker
langt udover deres eget miniunivers og udvider
erkendelsen i øjeblikket. Dette er Tomas Tranströmers
haiku univers. Vennen
Göran Malmquist, der har oversat hans haiku til
kinesisk, dementerer også i sit efterskrift den
medicimske sagkundskab som har hævdet at Tranströmer
umuligt kan have skrevet haiku efter sin afasi. Han fortæller
at han efter en sammenkomst i slutningen af 1990’erne,
hvor Tranströmer klagede over sin tinnitus, sendte ham
følgende haiku Vad
klager du för? Tinnitus
låter exakt som
syrsornas spel. Transtrømers
præcise svar lød Syrsorna
tiger, endast
tystnaden kraxar i
mina öron. Hvad
klager du for? Tinnitus
lyder præcist som
græshoppesang. Græshopper
tier, kun
stilheden skratter i
mine ører. Hvis
man vil påstå at Transtrømmer tog dette haiku op af
en skrivebordskuffe fyldt med forudseende haiku skrevet
før 1990, så har vi forladt enhver seriøs diskussion.
Vi
må takke en stor digter og en stor haikumester, der til
det sidste skrev sine fremragende haiku, hvor den
overraskende drejning, der udvider øjeblikket og sætter
det i perspektiv, frembringes ikke ved hjælp af modsætningers
sammenstød men ved hjælp af associationers glidende
organiske skred. I et PS til sin efterskrift afslører Göran
Malmquist et uudgivet haiku fra 1959 som derved føles
som en slutning. ” När min hustru och … åt lunch
hemma hos Tomas och Monica på Stigbergsgatan förärades
jag med en utomordentligt speciell 90-årspresent: en
flaska Single Malt Whisky från det japanska bränneriet
Yamazaki. Men det verkligt värdefulla med den presenten
är att flaskkartongen pryds av den följande
haikudikten, skriven av Tomas hand 1959”: Tak
svarta av regn minns
hur svanarnas vingslag suckade
i skyn. Regnsorte
tage drager
himlens suk. Thorvald Berthelsen
|