HaikuDanmark.dk

Haiku om ord

 

Læg dig mine ord
på sinde, eller hvor de 
nu hører hjemme


 

Finn Andersen

Suite

Sproget en hore
alle vil råbolle med
Evner det ikke

Atomisering
af ordet i stavelser
er haikuets kunst

Skriver mit haiku
med sytten elementer
som skaber klarhed

Ordet i sin magt
har enkelhedens mester
uanset formen

 

 

 

Henning Brunk

Når ordet har magt.
 
læs mine digte
livet er sat på papir
uden at svigte
 
lyt til mine ord
det er ikke personligt
men til verdens kor
 

 

 

poet og taler
arbejder med den verden
naturen maler

 
videnskab er magt
men sjælen er kærlighed
ord som bliver sagt
 
et budskab om fred
hvert sekund hele dagen
tiden er med os

 


Ole Bundgaard

Det hvide papir
der skræmmer mig og solen
er nu fyldt med regn

Kuglepennen er
forfatterens bedste ven
på telttur til Mols

En tidlig morgen
solen i horisonten
jeg skriver ”morgen”

 

 

 

Mogens Holm

Ordet betegner
Det betegnede ændres
Betegner ordet?

 

Jon Høyer 

smil i kupéen
den læsende langt inde
i bogen og os
 
urskoven taler
sit eget sprog siger jeg
ikke urskoven

 

Ole Lillelund
 
sokrates

de andre skrev ham
han brugte mund på torvet

sokrates lever

følsomt emne
sandhed i bogen
udover det det onde
bogens sandhed kun  

 

 

 sværteværk
kuglepennen går
papiret forurenes
orker ikke mer’  

frygtens alfabet
opskræmt af ræven
blishønen skriver i vand
truslen passerer

flygtige skrifttegn
ved himlens alter
kalligrafernes fortov
penslernes vandskrift

 

nornens bud
sære ord på kryds
myterne rider igen
grænsen går på tværs

udvej
tænk hvis det skete
din blyant dig fravristet
sandskrift på stranden  

substans
giv mig rå lyrik
månen i rendestenen
blod, sæd og tårer

 


Kirsten Nørgaard

fugt klæber til bryn
bogstaverne stirrer ind
i en hvid tåge
 
 

 

Brian Petersen

Ordet flytter sig
Springer i ørernes net
Stiger til panden

Starten var ordet
Og ordet lignede Gud
Og ordet var Gud
(Omskrivning af GT Johannes kap. 1, vers 1)

Sådan sagdes det
Som sagt blev det sagt sådan
Siges det sikkert

Haletudser hopper op
På nøgne, blanke sider
Fortælling dannes

Skriv et ord i dag
A til Å er lige langt
Set fra midten af

 




 

Benny Pedersen.

Søvnløs
Genskabte minder.
Flakser rundt i mit hoved´.
Hvert ord skal vejes.

Sproget 
Af og til knojern.
Andre gange en handske.
Er altid abstrakt. 

Over 30 
En evig stilstand.
Digterne er udbrændte.
Fantasien væk. 


Martin Simonsen

Byens lys danser
I høje huse skrives
Metropolhaiku