HaikuDanmark.dk

Klimahaiku

 

Ulla Conrad 

 

ÆTER

Mosekonen brygger

stille fugtighed danser

former formes om -  
 

LUFT 

Luften klar

gennemsigtighed forbinder

gult med gult -  
 

ILD 

Træerne brænder

når alt er blevet aske

venter verden på nyt liv -   
 

 

 

 


VAND 

Bladene driver

åen fører dem væk

hvorhen ved ingen –  
 

JORD

Jorden er fugtig

bladene bliver ét med den

èt efter ét

 


Ida Hamre

Sne  
 
Buskens snepuder  
tåler ingen berøring  
men vejer dog tungt
 

 


Hanne Hansen

Vulkanens jungle

gennemvævet af veje

stor profit på træ  

 

regnen fosser ned

sofapuderne driver

omkring i stuen  

 

båden redder dem

der sidder på husets tag

kun salt vand at få

 

helikopteren

firer reb med hjælper ned

tusindvis i nød  

 

en skovdækket ø

bebos af sjældne arter

alle vil se dem  

 

paradisfugle

i parringsdans i junglen

salig fotograf 

 

 


Niels Kjær 

Storm P. in memoriam 

Alle taler om

vejret – og måske gør vi

noget ved det nu 

 


Helge Krarup

årets cyklus med

ny og næ, ebbe og flod

helt uden vaklen 

 

naturens veje

menneskenes vildveje

uvishederne 

 

vindene vender

planterne vokser nedad

naturens  udkald 

 

så længe havet

så længe isvintrene

så længe luften 



fra søens bredder

træernes spejbillede

uden fodfæste 

 

som træers visnen

som havenes opsvulmen

vores liv og død 


 

ilthavskvælningen

fugle falder fra himlen

hold hovedet højt 

 



Kate Larsen

Igennem byen

kørende på min cykel

spares Co2 



Helt ud i skoven

denne varme november

høres solsorten 

 


Mona Larsen 

Floden, der snor sig

som en hovedpulsåre

for tæt på byen 

Tidevandet -

synes at bevæge sig

slumrer lidt endnu 



Årsag og virkning

tingenes indvadering

et blad uden stilk 

Himlen og Jorden

milevidt fra hinanden

et hår til forskel 

 


Bo Lille

Vinteren er grå 
Forårsblomster titter frem 
Kælken keder sig 
  
 
 Grib aldrig ind i  
naturens orden Du er 
selv en del af den 
 
 


Indkøbskurvene
er spækket med CO
2 
Tænk mens du handler 
 
 
Her: aircondition 
Der: overlevelseskamp 
CO2-logik
 

Pia Valentin Lorentzen

isen forsvinder

havet kryber op på land

kysten flytter ind    
 

kælken i skuret

har stadig rustne meder

ingen sne i år    

 

 

lunt septembervejr

det er indiansk sommer

i vikingeland 

 


Bjarne Kim Pedersen 
 

SVARET BLÆSER I VINDEN 

møllevingerne

drejer vinden rundt mod en

grønnere verden 
 


klimagate, de

onde ler mens de gode

græder, hvem er hvem? 

 

 




vindmøllepark set

fra toget, det må være

den grønnere vej 
 

skidt smidt fra din bil

samler sig i vejsiden

grynt fra grøftesvin

 


Ole Bundgaard

Nu må det stoppe
stram ballerne køer, al
den prutten forbudt





Kirsten Rask

 
Vindmøllehaiku 
 
Stormens varselsbrøl 
katastrofernes ophav 
fanget i flugten 
 
Vinger gi’r varme 
styrer for vildt på vindkraft 
kører ellen hjem
 

 



Solfangerhaiku
 
 
Ildkloden planter 
gløder i blændende glas  
fyldt af solens sæd  
 
Magiske celler 
guldspinder bag ruderne  
suger liv af sol
 
 


 

 ole lillelund

 

nedbørsmængde

 

og det er regnvejr

regnvejr regnvejr og regnvejr

ja det er regnvejr

 

 

varmen stiger

 

lun dam november

katten tar en sen guldsmed

almanakkens ruin

 

 

demokrasnork

 

de snakker bare

politik som pausefisk

nu på din fladskærm

 

 

 

 

klima i klokker

 

klart iøjnespring

prognosen spiller fallit

nu må vi så se

 

 

daoistisk haiku

 

tænk ikke på det

væggen er den rene luft

snak med din guldfisk