HaikuDanmark.dk

Nye Haiku - efterår 2007

 

 

Kate Larsen 

Rød morgenhimmel

måger på færgens lønning

i Oslofjorden. 


Regn – nytårsmorgen

våd højhælet selskabssko

blandt raketterne. 

 





Hjemfaldent gravsted

mellem forvokset ukrudt

livskraftig rose. 




Fra himlens sfære

springer tusind stjerner ned

mod Jorden og mig. 

 


 

Lea Nielsen

Halloween:

En mark i gråvejr

Farvestrålende kugler

Græskar overalt

 

Sprød græskarkerne

Ekko i mit kranium

Bryder nattens ro

 

Efterår:

 

Røde blade

Fortryllende som en drøm

Efterårsmagi

 

Trækroner hænger

Over robåd der vugger

I tusind farver

 

Sejlenes snore

Slår mod skibenes master

Kold bænk ved bugten

 

Blid efterårsvind

Hvisker et saligt budskab

I trækronerne

 


Vinter/Jul:

Skumring i gråvejr

Buskads med prægtig kvidren

Spurvens vintersang

 

Bag parkens træer

Summer fyraftenstrafik

I tidligt mørke

 

Med den friske vind

Føres en dejlig duft af

Våde grantræer

 

Nytår:

 

Vindblæste skyer

Flirter med nytårsmånen

Stærk betagelse

 

Smuk og klar måne

Lyser blandt skovens træer

Glæde før nytår


 

Lonni Krause

1. 
 
Flyver hjem igen 
Min krop lander hos dig og 
bliver liggende 
 
 
2.  
 
På Bobi-bar er 
natten en rød tulipan, 
cognac og digte 
 

3. 
 
Lyst under solen 
blomster på mit venusbjerg  
Himlen klæder mig 

 
4. 
 
Træer vokser ind 
i himlen og bliver til 
lange stjerneskud 
 
 
 

5. 
 
Forbuden rå frugt 
Jeg staver dit ædle navn 
med bløde hænder 
 
 
6. 
 
Din mund er frynset  
Dine øjne et mønster 
Om lidt, tæppefald 
 
 
7. 
 
Intet kan stoppe 
det strømmende græs i maj - 
og dog - et fodspor? 


 

Niels Kjær 
 
 

Troldetræet står

med vårgrønt løv i håret

fanget af lyset 

 

 

Efter nattens kys

er hjerterne sårbare

som nyfødte børn 

 

 

Står ud af sengen

og vælger dagens rolle

i klædeskabet 

 

 

 

 

Smagen af sommer

rammer ganen i form af

æblebrændevin 

 

 

Dagens nyheder

spredes for alle vinde -

borte med blæsten 

 

 

Efterårsmorgen –

lyden af kogende æg

i kasserollen 
 

 


 

Jette Slåen

 

Livgivende vand

ved kilden forynges vi

tanken beruser

 

 

Kunst og kærlighed

fantasi uden grænser

i bregneskoven

 

 

I samtale med

min gud og universet

bli´r  jeg klogere

 

 

Kroppens signaler

udtrykkes med hjertet mens

jordkloden drejer

 

 

Stress og harmoni

to sider af samme sag

vandspejlet duver

 

 

 

Mens solen går ned

blænder søen øjnene

kærlighed gør blind

 

 

Det er højvande

og søen viser tænder

lyt til dens musik

 

 

Jeg mediterer

og mellem vindstødene

varmer solen mig

 

 

En to tre fire

skridt for skridt træder jeg ud

lander i vandet

 

 

Blæsten fører mig

og min skygge går foran

solen varmer os

 


 


 

Sonja Hjertebjerg 

 

Lysets poet

solen skinner blødt

på din vej til himlens port

du har sat dit spor


Her et lille envoi i haikuform til erindring om Finn Andersen.

 

 

Helge Krarup

Tilbage til dér
hvor det hele begyndte
og fremad igen

 


 

Jon Skjerning-Rasmussen

en jongleringsbold
lander på det hårde gulv
jongløren smiler

Thomas Bahr

En kat spiser mad
Små mus der skriger højere
Jeg slår katten hårdt

 


Camilla Trodyb

Beskidte duer
i det usynlige træ
ingenting i alt




 

Ole Bundgaard

På rådhuspladsen.
Bilerne hvirvler forbi
en gråspurv måber