HaikuDanmark.dk

Haiku efterår 2016

 


Hanne Hansen

Sanne


det smukke barn

omdannet til et stort brød

forældrenes gru

 

hyppig dosis af

LSD og alkohol

fuld afhængighed

 

skizofren søster

det er forbi med narko

kan ikke vækkes

 

også denne dag

er skurvognen samlingsted

for de udstødte

 


 

Finn Jeppesen:

 

 

Stearinlyset

fortrænger mørket så smukt

også i sindet

 

 

Ro til dig og mig

stedet har det vi søger

roen om sjælen

 

Tænker på havet

i hånden et vættelys

i hjertet længsel

 

Støvregnens perler

ser dem skinne i dit hår

og dine øjne

 

Jeg føler tomhed

denne fyldige tomhed 

i alt den er nu

 

Så lig børstet stål

under denne kants gråhed

længsel efter lys

 

 



 Kate Larsen

 

 

Nyslået plæne

regnormssnuppende solsort

aftensmåltidet.

 

 

Langs stranden i sol

bare tæer i bølgeskvulp

havets melodi.

 

 

Med hammer og søm

slår jeg hoved`t på sømmet

og min tommeltot.

 

 

En snegl på vejen

er tegn på regn i Spanien

og ja- et haiku.

 

 

Buket af roser

en ældre mand i tanker

på fællesgraven.

 

 

Bag min søsters grav

flammende rødt ahorntræ

med dalende løv.

 




Ole Bundgaard


Kattehaiku

Katte lister på
stive ben afsted i den
iskolde morgen  

Vil du ha mad mis?
Katten ser meget nøje
på mig og sir miau

Nu vil katten ud
og nu vil den ind og nu
vil den ud igen

Solitude

Solitudevej
ja, det findes rigtigt og
ligger i sangen

 



Bjarne Kim Pedersen

 

 

HOBBITTRUP

Den stilleste nat
i Spreewald, agurker fra
Det Der R sorber

 


BREESENSEE

Morgenlyset på

min vej brænder sødisen

jeg mærker jeg er

 


KRAKONOSJE DAG 1

overalt hvor jeg
går følger min skygge mig
solens vandringer


KRAKONOSJE DAG 2

Digterens skygge
i Karpaterne, hobbit
bjerge på afstand

 


 

 

Ib Ivar Dahl

 

bjergets stenege  

på den solsvedne side                

længes efter skov

 

Efterårsskoven

i løvfald med jærtegnet

Døden er gylden

 

 

 


Helge Krarup

Fra: Madumsuiten, Forlaget Aras, 2016. 105 haikuformede digte af Helge Krarup med 24 landskabsmalerier af Erik Styrbjørn Pedersen

 

naturens tale

lyt til efterårsvinden

det siger sig selv

 

så længe havet

så længe isvintrene

så længe luften

 

intet forsvinder

vores aftryk overalt

klodebekymring

 

jeg går i regnen

fædrelandsløse skyer

befrugter jorden

 

det er lyst i dag

og jeg har lyst til dig før

alt igen blir mørkt

 

tid går gennem rum

vi befolker husene

tiden går igen