Dansk Haiku Net

Haiku og billeder

 

Oplæg

Kan man digte på billeder – kan man lade være ?

Ord skaber billeder
Billeder skaber ord

Det er et par postulater, jeg kommer med. Spørgsmålet er om de holder.
Der er jo ingen tvivl om at visse ord skaber billeder, visse ord sat sammen på en bestemt måde. Vi snakker ligefrem om metaforer, billedskabende ord og sammensætninger.
Men om alle ord skaber billeder, det gør de vel næppe.

Siger jeg ”han” ser man vel nok en mand for sig eller måske en dreng, eller måske en gedebuk, tyr eller hingst. Ikke særlig præcise billeder, men dog billeder. Siger jeg ”og” er det jo knapt så billedskabende. Det er jo især navneord med nogle gode adjektiver der giver billeder i hovedet. ”Det azurblå hav” en kliche der straks i mig skaber billeder af varme tropiske strande, med hajfinnen indenfor rækkevidde og solen i horisonten.

Meget få forfattere skriver billedløse tekster. Modtagerne kan næsten ikke lade være med at skabe billeder på næsten lige meget hvad og hvor billedløse ordene er.

Men følgende  tekst skaber vist ikke særlig mange billeder i hovedet på modtageren:
Jeg har set det, det er tydeligt
og jeg har hørt det,
jeg tænker tit,
men glemmer at tale om det,
jeg sover fra det og vågner op uden anden erindring end tomhed.


Måske ser man en Kafkask skikkelse for sig, måske ikke.

Det andet postulat: Billeder skaber ord.
Jamen, de kan jo næsten ikke andet. Billeder ser vi jo hele tiden. Øjet ser jo ikke andet end en uendelig strøm af billeder, hvis man ellers har øjnene med sig. Faktisk kører der jo en lille film foran øjnene hele tiden. Det er jo blandt andet disse billeder man skriver på, eller erindringerne om alle disse uendelige strømme af billeder. Selvfølgelig tilsat lydene, og ikke mindst lugtene. Også smagssansen giver ind imellem stof til fine digte, og da ikke mindst Irma lyrikken bag på vinflaskerne og de uendelige stakke af kogebøger der i disse år ligger på boghandlerens disk. At følesansen bruges i mindre grad til at skrive på, er mit postulat. Dog må man sige at mange erotiske digte er skrevet på berøringer, ikke mindst ”de lange dvælende kys”, ”de bløde bryster” og ”det varme skød”, har sin rod i følesansen.

Ser vi på det traditionelle japanske haiku, skaber det naturligt nok meget traditionelle billeder. I hvert fald i mit hoved. Ofte meget spinkle sivagtige billeder i japansk perspektivisk stil. Og ofte i sort/hvide grafiske billeder. Og ofte ser jeg også kaligrafiske tegn, når jeg hører et traditionelt japansk haiku. Dette kan skyldes, at jeg har set mange af disse billeder og tegn som ill. til haiku. Måske skaber det helt andre billeder hos jer, men lur mig om ikke nogle af jer ser disse typisk traditionelle japanske billeder og tegn.
Jeg vil vove den påstand (som sikkert ikke holder) at haiku er særligt billedskabende. Det er den fordi i hvert fald en af de 4 grundlæggende regler er stærkt billedskabende, nemlig reglen om, at der konkret skal beskrives noget natur i et haiku. Dette skaber vel det mest almindelige billede i vores hoveder overhovedet, nemlig landskabet. Når der skrives om naturen ser jeg den straks for mit indre blik. En af de andre hovedregler i haku, den om en konkret begivenhed er måske knapt så direkte billedskabende, men alligevel. Beskrivelsen af  begivenheder skaber billeder.

Hvad så den anden vej omkring: Er det lettere at skrive haiku på billeder.
Når man går en gingo er det jo fora at blive inspireret af de indtryk (de billeder) man får på denne vandring (af ikke mindst den natur man ser, men da også af de oplevelser (begivenheder) man evt. støder på. Og  er det en bytur, så af den slags unatur der nu er her.
Og nu kommer vi så til denne dags kerne:

Tænker vi på kunstværker altså menneskeskabte billeder f.eks. landskabsmalerier, kan disse så på samme vis eller på en helt anden måde inspirere til en anden/ en ny slags haiku? Det har jeg slet  ikke et færdigt svar på. Men skal jeg komme med et bud vil jeg mene at kunstværker kan være stærke inspirationskilder til andre kunstværker. I hvert fald lader billedkunstnere sig ofte inspirere af andre billedkunstnere. Der er malet megen fremragende kunst på andre kunstværker. Her skal blot nævnes ”Frokost i det grønne”, som Picasso så genialt har malet igen, ikke kopieret, men netop ladet sig inspirere af og genskabt.
For os der skriver Haiku synes jeg, det er en messe værd, at prøve at skrive på kunstværker, så lad os prøve....

Ole Bundgaard