Oplæg
Kan
man digte på billeder – kan man lade være ?
Ord
skaber billeder
Billeder skaber ord
Det er et
par postulater, jeg kommer med. Spørgsmålet er om de
holder.
Der er jo ingen tvivl om at visse ord skaber billeder,
visse ord sat sammen på en bestemt måde. Vi snakker
ligefrem om metaforer, billedskabende ord og sammensætninger.
Men om alle ord skaber billeder, det gør de vel næppe.
Siger jeg
”han” ser man vel nok en mand for sig eller måske en
dreng, eller måske en gedebuk, tyr eller hingst. Ikke særlig
præcise billeder, men dog billeder. Siger jeg ”og” er
det jo knapt så billedskabende. Det er jo især navneord
med nogle gode adjektiver der giver billeder i hovedet.
”Det azurblå hav” en kliche der straks i mig skaber
billeder af varme tropiske strande, med hajfinnen indenfor
rækkevidde og solen i horisonten.
Meget få
forfattere skriver billedløse tekster. Modtagerne kan næsten
ikke lade være med at skabe billeder på næsten lige
meget hvad og hvor billedløse ordene er.
Men følgende
tekst skaber vist ikke særlig mange billeder i
hovedet på modtageren:
Jeg har set det, det er tydeligt
og jeg har hørt det,
jeg tænker tit,
men glemmer at tale om det,
jeg sover fra det og vågner op uden anden erindring end
tomhed.
Måske ser man en Kafkask skikkelse for sig, måske ikke.
Det andet
postulat: Billeder skaber ord.
Jamen, de kan jo næsten ikke andet. Billeder ser vi jo
hele tiden. Øjet ser jo ikke andet end en uendelig strøm
af billeder, hvis man ellers har øjnene med sig. Faktisk
kører der jo en lille film foran øjnene hele tiden. Det
er jo blandt andet disse billeder man skriver på, eller
erindringerne om alle disse uendelige strømme af
billeder. Selvfølgelig tilsat lydene, og ikke mindst
lugtene. Også smagssansen giver ind imellem stof til fine
digte, og da ikke mindst Irma lyrikken bag på
vinflaskerne og de uendelige stakke af kogebøger der i
disse år ligger på boghandlerens disk. At følesansen
bruges i mindre grad til at skrive på, er mit postulat.
Dog må man sige at mange erotiske digte er skrevet på
berøringer, ikke mindst ”de lange dvælende kys”,
”de bløde bryster” og ”det varme skød”, har sin
rod i følesansen.
Ser vi på det traditionelle japanske haiku, skaber det
naturligt nok meget traditionelle billeder. I hvert fald i
mit hoved. Ofte meget spinkle sivagtige billeder i japansk
perspektivisk stil. Og ofte i sort/hvide grafiske
billeder. Og ofte ser jeg også kaligrafiske tegn, når
jeg hører et traditionelt japansk haiku. Dette kan
skyldes, at jeg har set mange af disse billeder og tegn
som ill. til haiku. Måske skaber det helt andre billeder
hos jer, men lur mig om ikke nogle af jer ser disse typisk
traditionelle japanske billeder og tegn.
Jeg vil vove den påstand (som sikkert ikke holder) at
haiku er særligt billedskabende. Det er den fordi i hvert
fald en af de 4 grundlæggende regler er stærkt
billedskabende, nemlig reglen om, at der konkret skal
beskrives noget natur i et haiku. Dette skaber vel det
mest almindelige billede i vores hoveder overhovedet,
nemlig landskabet. Når der skrives om naturen ser jeg den
straks for mit indre blik. En af de andre hovedregler i
haku, den om en konkret begivenhed er måske knapt så
direkte billedskabende, men alligevel. Beskrivelsen af
begivenheder skaber billeder.
Hvad så den anden vej omkring: Er det lettere at skrive
haiku på billeder.
Når man går en gingo er det jo fora at blive inspireret
af de indtryk (de billeder) man får på denne vandring
(af ikke mindst den natur man ser, men da også af de
oplevelser (begivenheder) man evt. støder på. Og
er det en bytur, så af den slags unatur der nu er
her.
Og nu kommer vi så til denne dags kerne:
Tænker
vi på kunstværker altså menneskeskabte billeder f.eks.
landskabsmalerier, kan disse så på samme vis eller på
en helt anden måde inspirere til en anden/ en ny slags
haiku? Det har jeg slet
ikke et færdigt svar på. Men skal jeg komme med
et bud vil jeg mene at kunstværker kan være stærke
inspirationskilder til andre kunstværker. I hvert fald
lader billedkunstnere sig ofte inspirere af andre
billedkunstnere. Der er malet megen fremragende kunst på
andre kunstværker. Her skal blot nævnes ”Frokost i det
grønne”, som Picasso så genialt har malet igen, ikke
kopieret, men netop ladet sig inspirere af og genskabt.
For os der skriver Haiku synes jeg, det er en messe værd,
at prøve at skrive på kunstværker, så lad os prøve....
Ole Bundgaard
|