HaikuDanmark.dk

Haiku på dansk

 


Haiku på dansk
af Heine Lorentzen

… er lidt ligesom blegfede danske kvinder, der vralter halvnøgne rundt og slår på koklokker en gang om året fordi: ”Samba er bare så livsbekræftende, naturligt og frigjort, total latin spirit”, hvorpå de sætter sig ved pinsefrokostbordet og spiser sild med snaps.

Eller folk, som har læst hele Brahma Visnuduprutterlugterdetafrosers samlede værker og går til yoga og meditation og føler sig så satans dybe, indsigtsfulde, antimaterialistiske og åndeligt udviklede samtidig med, at de bor i en ejerlejlighed til 3-4 millioner og overvejer om den nye Mazda skal være grøn eller gul.

Eller Studerende, af enhver art, men især blød humaniora, der har været ude af gymnasiet i et års tid, men nu synes de er forfærdeligt vise og indsigtsfulde, fordi de kan læse Platon uden at falde i søvn og citere Kant og Hegel på originalsproget (og huske den danske oversættelse).

Haiku på dansk er et skoleeksempel på imiteret halvforståelse – Den danske haiku ”poet” m/k forsøger at anvende en udtryksform, der er uløseligt bundet sammen med traditioner inden for japansk filosofi, lingvistik og kalligrafi.

Dette oversættes på haikudansk til: ”5-7-5 stavelser og så helst noget om naturen”.
Endvidere består den danske kalligrafitradition jo i, at man downloader nogle arty-farty skrifttyper til sit tekstbehandling.

Haiku på dansk har, generelt, ikke mere tilfælles med det originale forlæg end navnet, hvilket får det til at virke lidt komisk, når folk står frem og med andægtig patos kundgører, at nu vil de altså fremsige et haiku eller to …. eller tusinde.

Hvad er det så, der driver ellers velfungerende og delvis fornuftige danske skribenter, ud i dette ”imiteret haiku”-misbrug ? I første omgang er det vel, som med alle andre diller, kemiske afhængigheder og lånte fjer - nysgerrighed, der lokker folk ud over kanten.

For der er jo spændende, om man nu også kan finde ud af det her frygteligt avancerede, sofistikerede, japanske og eksotiske haiku-noget….

- Lad mig lige benytte lejligheden til at mane en udbredt misforståelse i jorden:
Det er IKKE svært at skrive haiku. Bevares, det rummer en anelse børnekrydsogtværsagtig ordpusleri og er ganske underholdende i de maks. 10 minutter, det tager for et individ med bare en anelse blåt blæk i blodet at komme fra indhold til form.

”Jamen det er altså svært at skrive et GODT haiku!”
- Det er også svært at skrive et godt digt i fri form – og det bliver bedømt hårdere!

Det kan drille lidt, men det bliver jo aldrig svært på samme måde, som det var svært for Shakespeare at skrive Hamlet, vel? Desuden viser det sig jo gang på gang, at qua opfyldelsen af den strenge form ser man gennem fingre med andre krav, der normalt stilles til litteratur fx indhold, relevans og sproglige kvaliteter.

… Det er min påstand, at det derefter er, erkendt eller ej, dovenskab, der fastholder de haikulidende i deres litterære vildfarelse.
Det er da også berusende, at man kan skrive 12 ”værker” på en time eller sidde 3 minutter i S-toget og komme ud med et helt ”digt”.
Men det bliver hurtigt en kreativ sovepude – en overspringshandling, der kan undskylde, at man ikke får hevet pennen ud af blækhuset og rent faktisk skrevet noget.

Her bliver haikubevægelsen direkte skadelig for den danske litteraturscene, idet dens placebopoesi blokerer for tilblivelsen af rigtige digte, noveller m.m.

Haiku på dansk er en stor sort kræftknude i dansk kulturliv, der vokser i ryk, hver gang endnu en talentfuld pen bliver smittet og suger al den kreative energi ud af værtskroppene.

Jeg ser ingen anden løsning end hårdhændet indgriben fra kulturministeriets side med anvendelse af den nødvendige mængde tvang: Isolation, deprogramering og gradvis rehabilitering – efter kinesisk/sovjetisk metode. For samfundets og kulturens skyld, men så sandelig også for at hjælpe de haikulidende ud af deres sygelige zombietilværelse og gengive dem de litterære værdier.

Heines email: Heinehexerei@gmail.com