Af Ulla Conrad
Den 9. august 2025
Allerede på vejen til mødestedet foran Landbohøjskolen ser jeg på blomster, tager jeg længselsfuldt et billede af en af de mange sorter purpursnerler, der beklæder toiletbygningen i hjørnet af det store parkkompleks. Den jeg selv har dyrket en gang, men som (derfra det længselsfulde) ikke ville springe i blomst i år, er den trefarvede pragtsnerle, Ipomoea trikolor. Det er som om selve navnet har farver…
Foran bygningen, hvor vi mødes – Ann Mari, Benny, Helge, Ole, Torben og mig – studerer jeg det store kort med de forskellige områder af den grønne park – først de store gamle træer – området med søen – i bunden det store blomster- og staudeområde med drivhusbygningen og cafeen, hvor vi beslutter at samles til sidst og læse vores haiku op for hinanden.
Vi begynder at gå ned ad stien, nogle af os sammen, nogen begynder at hænge bagud, skal ud på græsset, røre ved stammer, se op i trækronerne. Egetræer i forskellige sorter, forskelligt formede blade. Ind imellem statuer.
Fra gaden og ind
i planternes grønne land
By-naturkontrast HELGE KRARUP
grøn sokkel og buste
delvis skjult bag blade
forsker, lærer, ven BENNY PEDERSEN
Træerne plantet
af mennesker der forsvandt
for længe siden TORBEN OLESEN
Mennesker går rundt
træerne står helt stille
kun sommerfuglen TORBEN OLESEN
Vi drejer mod venstre og kommer i et mere åbent område, med et område med krogede træer og et stort ginkotræ. Der går et par trin derop, der en rundt platform af brosten, og et smedejernsgitter.
ginko biloga –
ukronet konge over
fotosyntesen ULLA CONRAD
en bænk i skygge
ser på det myldrende liv
evigt øjeblik BENNY PEDERSEN
Planterne taler
til os når vi går forbi
Hvad mon de siger HELGE KRARUP
Træer og blomster
er plantet efter system
modsat i det fri HELGE KRARUP
Herefter en stor græsplæne, hvor der er et leben af familier med børn og spadserende. I centrummet en lavtliggende sø med en ø, hvorpå der står en stort gammel hængepil. Man kan gå derud via en lille bro. Omkring stammen af træet, næsten dækket af grønne blade, et sort smedjejernsgelænder. På en måde forplanter det mig til en verden af kinesiske digte, hvor poeterne sidder under piletræer og drikker og skriver…
blomster i bede
den violette salvie
husker på Zane Grey BENNY PEDERSEN
af lyset lever
vi alle træerne vokser
fra himlen og ned ULLA CONRAD
solstråler drypper
fanges af blade i himlen
træer gror nedad ULLA CONRAD
Endelig kommer vi gennem en pergola og oer en mindre vej til staudehaven. Fra det grønne eksploderer alt i farver. Bedene er afstemt, lige efter hækken er de første bede dyb lila, bagved mere pink, bagved igen gule. Der er insekter, og levende latter fra cafeen. I bunden af det firkantede område igen en sø, kvadratisk indfattet, men på grund af varmen gået i gæring. Men der er fint at sidde, også her, under de store lindetræer allerbagerst. Stille nok til at skrive…
En mælkebøtte
der trodser gud og hver mand
som bare fanden OLE BUNDGAARD
Hun har klip klapper
på, de er lidt for små når
hun skal gå og stå OLE BUNDGAARD
Algesuppesø
med gennemsigtige fisk
i stille undren OLE BUNDGAARD
Flagrende insekt
gennem storbyens trafik
på sprøde vinger TORBEN OLESEN
/Ulla C.
