Bo Lille: “Haiku til udpakning”.
Forlaget mellemgaard, 2025.
80 sider, kr. 159,00.
ISBN 978-87-7630-917-6.
Bo Lille er en af vores mest erfarne haikudigtere, idet han siden “Haiku på dansk” (2005) har udgivet flere fine haikusamlinger. Hans seneste bog er ingen undtagelse. Den indeholder 146 nye haiku, pakket ind i et omslag med blomstrende kirsebærgrene. Eller rettere, der er faktisk kun 145 haiku, for et af digtene optræder to gange, nemlig
“min himmelgesandt
dine øjne kan lære
stjerner at lyse”
(side 27 og 55).
Er det en forglemmelse, eller er digteren mon snarere så forelsket, at gentagelsen er en simpel nødvendighed for at fremme læserens forståelse af den tilbedtes lysende blik?
Digtene er redigeret efter årstidsprincippet, fra ‘forår’ til ‘vinter’. Det begynder med trækfuglenes ankomst:
“vingesus fra syd
der er svaner i luften
V-formet hvidhed”.
Derefter følger – med et skjult Paulus-citat – naturens spirende kræfter:
“alting vibrerer
planter søger mod lyset
død, hvor er din brod?”,
og snart er jorden forvandlet:
“anemonehvidt
stjernestøv i skovbunden
himlen er landet”.
Sommernatten er så lys, at dag og nat næsten kommer ud på ét:
“nu falder månens
lys på mit gyldne solur
hvad er klokken så?”.
Men efteråret genopretter naturens orden:
“ser på mit solur
iden er gået i stå
i den mørke nat”.
Også strandturens fund prikker til tidsfornemmelsen:
“fossilernes sang
budskab fra fjerne tider
om hvor små vi er”.
Ja, vi er forgængelige, men vi er alligevel en del af uendeligheden:
“tre små ord i sand
havet der skyller dem ud
i evigheden”.
Digterens konklusion er, at
“min skygge er lang
mit ekko er alt for kort
kort kort kort kort kort”.
Sidst i bogen slutter Bo Lille af med, hvad han i forordet selv kalder “en mindre stime fredsdigte”. Efter min mening bryder disse digte med samlingens i øvrigt virtuose symfoni af evige øjeblikke. Men netop derved understreger de paradoksalt nok krigens meningsløshed:
“fredsforhandlinger
der er rækker af kister
i skolegården”.
Til allersidst står Bo Lilles forhåbentlig noget forhastede gravskrift:
“her ligger en mand
med poesien blå blomst
mellem læberne”.
Fortsæt bare lidt endnu, Bo, med at sprede lys i mørket!
Anmeldt af Niels Kjær
