Af Niels Kjær
Dansk Forfatterforenings Haikugruppe fejrer i år jubilæum. Det var som bekendt Hanne Hansen, der for 25 år siden tog initiativet. I et kort indlæg i Forfatterforeningens blad spurgte hun, om der var andre medlemmer, der beskæftigede sig med haiku, ligesom hun foreslog et møde. Kate Larsen og jeg reagerede positivt, og Sys Matthiesen sluttede sig hurtigt til gruppen. Resten er – som man siger – ”historie”.
Vi har sikkert alle hver især vores personlige indfaldsvinkel til haiku. Jeg mødte genren for cirka 40 år siden gennem japanske venner, men det var først i sommeren 2000, at jeg selv begyndte at skrive haiku. Mit private 25 års jubilæum som haikudigter – markeret med samlingen Flyvende sommer (2026) – falder derfor næsten sammen med gruppens jubilæum. Sideløbende med at jeg selv har udøvet den svære kunst, har jeg glædet mig over mødet og samværet med beslægtede sjæle. Jeg tror, at vi sammen er blevet lidt bedre, end vi er hver for sig. Det gælder også kulturmøderne og inspirationen på tværs af landegrænser. Her har jeg selv følt en stor berigelse ved i en periode at arbejde intenst med det japanske sprog og det japanske haiku.
Lad mig slutte denne korte minderune med en stor tak til alle jer kolleger, Haikugruppens medlemmer. Vi er dybt forskellige, men alle lidenskabeligt optaget af det ultrakorte digt:
Sytten stavelser
talrige varianter
femogtyve år