guldsmeden #10


ANN MARI URWALD

omfavnes af blå
vandrer under himlens spejl
med livet i blomst

drømmene er der
vækkes af hver en dråbe
af livets nektar

alt liv er flygtigt
forliger vi os med det
spirer roen frem


BENNY PEDERSEN

Haiku fra “Skælskør V”

på udflugtsbåden
vand strømmer ud fra Noret
følger os udad

svaner strækker hals
søger føde i fjorden
i det lave vand

hældende bøjer
gjort sikkert fast til bunden
viser sejlrenden

heste på engen
ingen skygge for solen
viftende haler

sømærke på bred
næsten skjult bag træerne
formålet mistet

katamaranen
ligger ubenyttet hen
en ufo på vand

fjorden forlades
Storebælts åbne vidder
Fyn i det fjerne

båden vender om
Storebæltsbroen bagude
skibene sejler


BJARNE KIM PEDERSEN

TRANETRÆK

ti traner i flok

Fjordmarken er kommet på

deres flyveplan.



NATURENS GRU

Harekillinger

under angreb fra krage

haremor i kamp



VIBEÆG

marken er sået,

tromlet, her lægger viben

sine æg i fred



KANALSVALER

de første svaler

flyver lavt over vandet

under vores sti



FÅREHUNDES ROVFUGLEGENER

Min vilde have

ørnen svæver oppe på

himlen over os



KAMPEN OM NATUREN

Vibe forsvarer

sin mage på reden mod

krage jægeren



NATURPLADS FJORDMARKEN
ravne og krager

kæmper i trætoppene

ved Naturpladsen



VIBEREDE MOD MASKINER

Regnbuens farver

fra vanderen, hjulene

er forbi reden


KUK KUK BANDIT

den første kukker

i år, jeg tænker på min

barndoms fodboldtid



DEN SKAL OGSÅ VÆRE HER

Den Røde glente

tolder af vores frie

muskusællinger



ØRNEREDEN

Ørnen over os

er det en af dem der bor

ved den brændte eg (ved Flyvesandet)



CIKORIE BRAKMARKEN

Stå skrive stille

med hundene, bisummen

i blomstermarken


UDEN PUTINS HJÆLP*

Tyve traner i

formation flyver mod

vinteropholdet

*
 I september 2012 lavede Putin et stærk mands-stunt
 og fløj med unge traner for at følge dem på vej til deres 
vinterophold.

DET ER MIN MAD

Tårnfalken kigger

på mens fårehundene

graver efter mus



FLUGT

Falke i luftkamp

tårnfalk på flugt fra jagtfalk

fugleskrig om hjælp



ROVFUGLEN

Jagt falke skrig fra

det store træ, er det mon

ællingetyven

Ovenstående haiku vil blive publiceret i en kommende bog med arbejdstitlen
“Fuglene i Fjordmarken”.


BJARNE STIG

Haiku 1

Vaupell-Eg, ruin
i træ et lille Stonehenge?
Snarere Woodhenge!

note:
Christian Vaupell, udtales Faupel, dansk botaniker født i Kolding, 1821. Dør i København 1862. Hans hovedværk: De danske Skove udgives posthumt 1863, genudgivet på Forlaget Skippershoved 1986. 
Woodhenge, fortidsminde ikke langt fra Stonehenge
Vaupell-Eg, findes endnu i dag som ruin i Dyrehaven; Egen prydede værket  De danske Skoves forside og opkaldtes efter forfatteren.

Haiku 2

Ved Chausseen nær
cocker-spaniel så sær
hilser trist fra træ

note: Chausseen – vej i Dyrehaven

Haiku 3

Ulvedalsegen
en paraply dens krone
står her alene

note:
Jeg kan også fortælle, at Vaupell såredes alvorligt i Slaget om Schleswig 1848, mistede en arm og pådrog sig tuberkulose, som han alt for tidligt døde af.


CHARLOTTE BLAY

Efterårets Haiku

Efterårsstormen
viser tænder på havet
med vilde skumsprøjt.

Vind i sejlene
skyerne leger tagfat
bølgerne danser.

Mågeflokkens skrig
følger fiskekutteren
der har fået fangst.


ERIK HENRIQUES BING

Følger skovstien,
har det lidt som de gule 
efterårsblade 

Nu stille, stille 
Vi er alle en gåde 
I og du og jeg

Selvsuggestion … og
dette haiku dufter som
et vildt blomsterbed 

De to stalkere 
hr. Fortid og fru Fremtid
banker på døren

Ikke i drømme,
men vågen som tranerne 
under blå himmel 


HANNE HANSEN

sommer

lille forening
spiser jordbær naturel
i den varme gård

de råber hurra
berusede studenter
fejrer hinanden

børnene kører
på trehjulede cykler
hurtigt rundt og rundt

manden i hjørnet
slikker solskin halvnøgen
på sin egen bænk

under halvtaget
hænges vasketøjet op
får en særlig duft

sensommer

søger læ for regn
tvunget ophold indendørs
smerter i ryggen

de gule blomster
lyser i solens stråler
som dit ansigt gør

mader fuglene
i forhaven clematis
ellers fuglelort

byge på byge
plasker imod asfalten
glimtvis blå himmel

venter på skybrud
forudsagt flere gange
regntøj fundet frem


HANS HENRIK KLEINERT

Når intet stråler
Er det som solen selve
Mørket kæmper for

Haren virrer sit
Hoved i respekt
For det som opstår

Tæppet knyttes af
Kvinders fingerfærdighed
Ud over tiden

Forvirring ind i
Byens hvalsangerbål gør
Glæden stum som sten

En flue i en
Bar behersker sin trang til
Sodavander

**

AFRoDITe er
Landet på havet, hun ser
Vidunderlig ud
_

H<ERKuL<s gik vild
Han kikkede på en sild
Som var homofil

BRUGTe sin styrke
Til at vise kærlighed
Sikker ærlighed

—

ZEUS
Den store mester
Om hvem alles liv samles
Organisk og nu

Ceres
Frodigt land, frisk frugt
Jorden bevæger sig af
Liv, det er vådt og
Tungt, sort med glød af
Sol, den suger solens kraft
Orgasmisk, stødvis

Kronos
Kastrerer din far
For at herske i verden
Syg af alt begær

Og din søn, som du
Frygter, blinder dig sender
Dig til Tartaros

Hvor du ni dage
Efter lander bag tre lag
Mur, aldrig mer fri

Tyfon
Søn af monstrøs mor
Blev far til monstrøse børn
Kimæren, løven

Ged og grum slange,
Knustes, blev ramt fra oven
Af Sicilien

**


GINKO
(uddrag af en lang serie, som er lavet undervejs til fods fra Rom til Brindisi)

Den sydlige vej
Mod Jerusalem er vor
Fra nu og frem til

Fjerne evigheds
Horisonter, en spids før 
Aftens-spisetid

Brystet fyldes af
Mod på eventyrlige
Landskaber, fæ folk

Og hvad der ellers 
Møder os under nye
Himmer-rigske strøg

_

Vi taler om ord
Erkendelsesteori
Og Filosofi 

Og hodet mættes
Kroppen skvættes, det mærkes
Som mesterværkets

Uendelige
Undren, det berusende 
Øjebliks frihed


HELGE KRARUP

Du blev tømt for liv
Jeg kunne intet gøre
Tilskuer til død

Du er ikke her
men er med mig overalt
som hud mod min hud

I dag helt lammet
Sorgen holder mig fanget
Alt drukner i gråd

Ved mindet om dig
græder jeg af glædessorg
Bærer dig i mig

Vi må indse at
døden er en blindgyde
Bagefter: intet


HELLE LERKE

Sensommerdagen
Blåklokkerne, forblæste
Du har vandet dem

Naturens forfald
Fjorden fuld af fedtemøg
Så forstemmende

Tvivlrådigheden
Sommersorg i glædens nu
Svaler flyver bort

Tranekaldene
Vemodig efterårsklang
I himlens grålys

Regn blanke blade
Vanddråbers form i luften
Ses af mit øje…



IDA HAMRE

Vand

at føle tørsten
finde vand naturligvis
læskende køligt

nu drypper det lidt
det pibler svagt og synger
en fugl lytter med

huden har det godt
alt er blidt og brusende
løber i et flow

nu siler det ned
det flyder og lyder vådt
v nok en byge

nu øser det ned
fra strømmende til styrtregn
det pisker iskoldt

det tager voldsomt til
nu flygter folk og træer
det hele ryster

mudder der skrider
falder ned og vælter om
alt bryder sammen

ser usete skred
floderne flyder over
alting driver væk

nu opløses alt
formløst mudder jord og sand
rædslerne kommer

vender det en dag
er der noget der kommer
gøder
spirer
grønt


INGA MOLLERUP

Nye versemål?
Jeg holder mig til haiku
Det ved man hvad er

Skomagerhaiku humper 
På stedet
Kommer ingen vegne

Om vi så piber
Eller haikukker gør det
Hverken til eller fra

Blank septemberdag
Grøngyldent lys i blade
Der flimrer af fryd

Solnedgang

Lyset står stille 
Men lillepigen tripper
“Hvornår er det Nu?!”

De gulstribede 
Er ikke så farlige
Som du måske tror

Ikke-haiku:

Hør den lille vraffer!
Det hedder altså “vuffer” –
Vel ikke, når den siger “vraf”

Der flyver en Röpke!
Råber hun henrykt:
Det hedder lillebyens guldsmed


KIM SKOTTE

Vinden i mit hår
mærker fælles åndedræt
klorofyldestgjort

Flappelappelap
blishøns løber på vandet
man skal tro  på det


LENNART BJÖRNEBORN

tanker flyver højt
som små skyer på himlen —
jeg ser et haiku

forårsbesøget
forbi nu ved vinduet —
frihed for bien

solsorten standser —
lytter efter regnorme
under græsplænen

hyldeblomstduften
minder fra mødet med dig
sommernattens kys

lyset flimrer
gennem løvværket
lyden af sommer

svaler så vævre
mellem hinandens himle
under høje hvin

dufter gul rose —
næsen møder humlebi
samler ny sødme

fantastiskt fortalt
blomsterhavet i haven —
mødet med Blixen

grus under fødder
lyden af myldrende park —
løberne puster

på kirkegården
duften af mors tøjskuffer
lavendel-minder

fuldmånestrålen
som en hel timeviser
hen over gulvet

her under dynen —
kun hovedet stikker op
som en omvendt struds


LONE PENSTOFT

HAIKU

NB: Begyndte at læse og blev meget inspireret af, Ursula K. Le Guin, Daodejing.

Umage vil jeg
gøre mig i dette min
funky sjæls nytår

Stop mellemrum stop
tiden går baglæns lige
nu det ér sket før

Nogen får døren
til at gå op mens andre
får den lukket i

Jeg slår ud med bog-
programmet mod den flue
som søger solen

Benene sov alt
for længe imens jeg sad
med “Daodejing”


MARIE BORCH NIELSEN

Første flyvetur
Hopper ud, trip, trap træsko
Vemodigt far vel

Udsigt til himlen
Foranderligt splitsekund
Storslået kosmos

Ro og balance
Lydtæppet er naturen
Klodens terapi

Lille barn med spand
Blødt sand mod de små tæer
Din leg gør mig glad

Tillykke digter
Indtag dagen, den er din
Hip hurra for dig

Blop blop bløb blop bløb
Min havregrød koger op
En hot symfoni

Skærme kigger ned
Smuk orangerød surhed
Efterår på spring

Efterårsløvet
Markerer forandringen
Uundgåeligt

Livet på standby
Jordens puls banker rastløs
Urolig tomgang

Stakkels menneske
Din afmagt når mit hjerte
Du råber om hjælp

Mand, født som kvinde
Får skåret kropsdele af
Et nyt lem sat på

En ven tog afsted
Rejsen er endegyldig
Du slap dit fængsel

Imellem støvkorn
Ser jeg et lysglimt af håb
Det vrimler med dem

Cykler glad hjemad
En lys gave fra oven
En kurv fuld af sne

Solen går rent ind
Giver bedring til hjernen
Udsigten er god


NIELS KJÆR

Med lys maler han
himlens rum set nedefra –
Turrell på ARoS

Tusinde stjerner
i spredt orden på sort fløjl –
nat i Dark Sky Park


ULLA BRUUN

I tog til Sjælland 
 
Folk ser på skærme
Danner små private rum
Grænser og afstand
 
Overfor sidder
En skønhed der sover trygt
Kom kys Snehvide!
 
Tankeflugt i fart
Lyset og himlens skyer
Flimrer forbi mig
 
Husker leg som barn: 
“Skyen ligner en løve
Nej, en mand med skæg”
 
Blid eller dyster
Himlens ansigt kigger ned
Jorden danser me


ULLA CONRAD

DAG 1
 
Ankomst på øen
kommercielle trolde 
hilser turisten
 
Fra høj til høj
stier der forbinder tid
og rummet svæver
 
Sten flyttet i stak –
imaginationers kraft
eller jættemuskler?
 
I soltemplet
palisadeomgivet
ofring til ilden
 
Jættestuens gang
ydmygt på knæ
med solens stråler
 
Trolde hader jern –
smed istidsvandreblokke
efter kirken
 
Men kirken ER der – 
rummer runestens ristning
på døbefonts bort  (Aakirkeby)
 
DAG 2 – GUDHJEM
 
Tyngdekraften letter
grundfjeld svæver over byen –
Gudhjem bærer frugt
 
Bærer æblers sjæl –
krogede træer tynget
suger stenes kraft
 
Osmose mellem
landskab og menneske –
ord siver i sten
 
DAG 3 – HAMMERSHUS
 
Hammershus ruin
kronen og kirken i krig
over hver enkel sten
 
Bygge slot af sten
landskabspartikler af lys
fortid formet NU
 
I snegloben
flimrer ideer når nu
fimbulvinteren truer

DAG 4 – RØNNE
 
Rundt forsvarstårn  –
hvordan forsvarer den 
vores idéer i dag
 
Fyrretræer omkranser
skansen tørre volde
barken bærer lyd
   
Lufthavns jættestue –
manglende dæksten får
brombær til at gro 


TORBEN OLESEN

Masser af nutid
mindre mængder af fremtid
resten er fortid

Øjeblikstiden
gemmer sig i urværket
bag sekunderne

Regnen som falder
skyller træerne rene
til nye farver

Så meget solskin
som havet kunne spejle
på denne morgen

Bølgerne vugger
en måge balancerer
på mastetoppen

Måneskiven står
tøvende bag træerne
og venter på os

Fliserne fejet
gaden endeløst øde
et vindue på klem

Bogen er lukket
brillerne klappet sammen
det blev tidligt mørkt

Græsset i byen
dugvådt hele morgenen
for kattens poter

Gammelt menneske
træstokkens hule taktslag
gennem rummene

Kasseret kukur
i affaldscontaineren
løbet tør for tid