HaikuDanmark.dk | |
Artikler |
|
|
|
30 frøer. Det måske bedst kendte
haiku overhovedet, Bashos frødigt, er oversat fra
japansk utallige gange. Furu ike ya Kawazu tobi komu Mizo
no oto Earl Miner og Hirobo Odagiri har oversat efter reglerne. Deres haiku overholder reglen om 5-7-5 stavelser. The old pond is still A frog leaps right into it Splashing
the water Men det må indrømmes, at James Kirkups version gør et mere uforglemmeligt indtryk. Han nøjes med Pond
Frog
Plop Der er mulighed for at
fordybe sig i R.H. Blyth´s to versioner The old pond A frog jumps in The
sound of the water The old pond A frog jumps in – Plop Blyth synes, at oversættelsen
bør kommenteres. Der er ”noget” i det japanske
sprog, som gør, at der er en sammenhæng, en mangel på
opdeling og en følelse af en helhed, selv når man
arbejder med delene. The old pond; - Furu ike
ya- På japansk ender første linie med ya – den
udgør altså en selvstændig enhed. Det samme kan ikke
siges om de to næste linier – de kunne lige så godt
skrives sådan The sound Of
a frog jumping into the water Men hvis Basho bade hørte
og så frøen, hvad der er mest sandsynligt, skulle de
to sidste linier hænge således sammen The-sound-of-a-frog-jumping Men selv dett er for
eksakt – for meget en sproglig helhed – originalen
er mere fragmentarisk. Der er flere versioner af, hvordan digtet blev til. Ifølge en af dem gik det for sig på denne måde: Bucchô, Bashos Zenlærer
besøger ham i selskab med en ven. Denne spørger,
hvordan buddhistisk
lov har det i Bashos have. Efter at de har udvekslet et
par replikker, hører Basho frøen hoppe og udbryder: Lyden af en frø, som
hopper i vandet En af de tre disciple af
Basho, der en tilstede, bemærker ligesom Bacchô, at
der mangler den introducerende del. Basho beder dem
derfor om at komme med forslag. Sampû foreslår ”I
aftenskumringen” Ransetsu ”I
ensomheden” Og Kikaku
”Bjergrosen” Basho fortæller så, at
han vil indlede haikuet med ”Den gamle dam” og tilhørerne
bliver slået af beundring. Denne situation synes
Blyth ikke om. Han mener at haiku og zendyrkelse bør
holdes hver for sig. Zen som en øvelse, der skal føre
til oplysning, er et spørgsmål om liv og død for sjælen.
Haiku drejer sig kun om livet. Det er det levendes
blomst. Men mennesket Basho var
zenbuddhist. Hans haiku kan ikke undgå at gennemlyses
af hans overbevisning, og mange af hans læsere har
tolket dem udfra et religiøst synspunkt, bl.a. Robert
Aitken i ”A Zen Wave: Basho´s Haiku and Zen” Her
vil jeg holde mig til Blyths tolkning. Blyth skriver således
om haikuet. Det er en gammel dam i en gammel have. Træerne
er ligeledes ældgamle og stammerne er grønne af den
samme mos, der dækker stenene. Stilheden selv har sin
oprindelse fra en tid før mennesket og dets lyde. –
En frø hopper i. Hele universet er indeholdt i det plop,
som opstår hinsides lyd og tavshed, og alligevel er
lyden, som opstår i vandet i den gamle dam. Blyth
skriver, haikuet udtrykker en usymbolsk, uallegorisk
kendsgerning, som alligevel er en kendsgerning –
kendsgerningen. Maria Call
|
|
|
|