HaikuDanmark.dk | |
Artikler |
|
|
|
Japanske haverDen japanske have er en
æstetisk oplevelse. Dens funktioner er slet ikke de
samme som den danske haves, som næsten altid er
beregnet til, at man opholder sig i den, nyder solen og
måske leger i den. Endvidere dyrker danskerne blomster,
frugter og grønsager til eget brug. Selvfølgeligt er
det også fint, hvis familie, venner og naboer er
imponerede af ens arbejde med at udforme haven og pleje
planterne. Japanerne anlægger
haverne meget omhyggeligt, intet er overladt til tilfældighederne.
De nyder kompositionen og farvevalget. Ikke for
ingenting har denne havekunst sin tidligste oprindelse i
det kinesiske naturmaleri. Omhuen omfatter den mindste
detalje. Hvert enkelt nedfaldent blad bliver fejet væk.
Det perfekte sanseindtryk skal gerne give mulighed for
koncentration omkring en tilstand af indre ro. Tehaven er et eksempel på
dette. Ved at sluses gennem tehaven skal gæsterne opnå
en særlig sinds-tilstand, der er en forudsætning for
teceremonien. Ofte kommer man gennem en ydre port ind
til ventebænken ad en sti af smukke trædesten. Der er
halvskygge af en stedsegrøn beplantning måske brudt af
en ahorn eller et frugttræ. Sommetider er der udstillet
bonsai. Hvis det er aften, kan haven være oplyst af en
stenlanterne, hvori der er sat en oljelampe. Værten
henter sine gæster, som går gennem den indre port og
vasker mund og hænder i en vandkumme tæt ved tehuset.
Selve teceremonien kan finde sted i dette lille separate
hus, eller hvis man ikke har det, i et specielt rum i
boligen. En blød tempelhave består
af træer på en bund af mos. Der findes et utal af
mosarter, så der er brugt lige netop den mos, der er
bedst egnet til formålet. Her er der folk, som er ansat
udelukkende til at holde mosoverfladen ren. Der falder
jo både blade og kviste af træerne. Den mest fremmedartede
tempelhave består af grus, sommetider i kombination med
specielt udsøgte granitblokke. Gruset er revet i fine mønstre
i overensstemmelse med havens grundform. Der findes i de
bedste haver ikke et eneste lille plante ukrudt. Gruset
kan også være samlet i kegler eller keglestubbe. Man
kan sidde på verandaen i det hus i templet, som er samhørende
med haven - man er altså en betragter, der ser
haven i perspektiv. Så kan man fordybe sig i dette
minilandskab. Gruset kan være havet. De store sten kan
være bjerge eller øer. Det er meningen, at man skal
kunne opnå komplet ro. Mange steder er haverne
en kombination af de to typer. Buson har skrevet dette
haiku om den farvepragt, træerne udviser, før de taber
løvet: Passerer forbi Efterårsbladene Ved
Fuji Tempel Maria Call
|
|