HaikuDanmark.dk | |
Artikler |
|
|
|
|
|
HAIKU af
Ulla Conrad Forår,
sommer, efterår, vinter... Japan er et land med fire årstider,
og japanerne elsker dem. Alt påvirkes af disse årstider,
fra blomsterarrangementet, kunsthåndværket som lak og
keramik, over maden og de søde sager, til den japanske
te-ceremoni, som samler det hele i ét. Man bruger alle
sanser, til at se, dufte og lytte til årstiden. På den måde
når man at længes lidt efter den, og glæder sig til at
opleve den i virkeligheden. Også i den japanske
haiku-tradition lægges der vægt på, hvilken årstid et
haiku er skrevet i. Det må gerne indeholde et såkaldt
”årstidsord” (kigo), som kan være alt fra en højtid,
en plante, et dyr, et vejrfænomen, en bestemt stemning.
Og i Danmark er vi så heldige, at vi kan gøre det samme
- bare med vore egne planter og dyr. 1)
FORÅR Sneen
smelter, isen tør, og det grønne våger sig frem lidt
efter lidt. I Danmark glæder man sig over de første
vintergækker og erantis i skovbunden, senere de hvide
anemoner. De første blomme-, slåen- eller mirabelletræer
blomstrer, mens det endnu er koldt. I Japan er specielt
kirsebærtræernes blomstring en meget stor fest, sakura.
De danske kirsebærtræer er for det meste hvide, men også
de også de lyserøde japanske findes mange steder. De første
bøgetræer springer ud i starten af maj, og er friske og
limegrønne, og lover sommer. Hvilke ord er for os
herhjemme forbundet med forår? 2)
SOMMER Sommeren
kommer med blomster allevegne, i haverne og langs grøftekanten.
Alt er frodigt og grønt. Ved søerne og langs vandløb står
iris, flyver isfugle, vandet løbende klukkende. Varmen
stiger i løbet af sommeren, er typisk på sit højeste i
juli og august, og aftager hen først hen mod september.
Om sommeren gør man derfor gæsterne i te-huset tilpas
ved at hentyde til kølende elementer som billedruller med
vandfald og fugle ved vandet, kal-ligrafier, der hentyder
til kølende omstændigheder, flade og brede te-skåle,
hvori teen køler hurtigere. Kan det tænkes, at haiku kan
det samme? Natur: 3)
EFTERÅR Om
efteråret aftager varmen, blade falder af træerne,
dyrene trækker sig tilbage. Også menneskerne - i hvert
fald i gamle dage - gør sig klar til at gå i hi. Man har
høstet, og lagrer nu mad nok til at forsørge sig selv om
vinteren. Der er en vis vemod omkring noget, der er forbi,
at intet varer ved, men også en glæde ved at se frem
til, hvad der skal til at begynde. Man glæder sig over de
strålende farver i ahorntræerne eller den vilde vin. I løbet
af oktober begynder der at komme dug på græsset, køligere
luft og måske den første frost, der fryser duggen og
efterlader et hvidt lag på alting. 4)
VINTER I
vinterens kulde pakker man sig godt ind i frakker, huer og
handsker. Ånden står synligt ud af munden. Også i
te-rummet sidder gæsterne tættere på ilden for at få
varme. Her i vesten ser vi frem til årets måske største
fest, julen, som jo ligger (ikke helt tilfældigt) på årets
korteste dag. Derefter går det fremad mod lysere dage
igen. Dyr: (Denne
artikel er tidligere udkommet i digtsamlingen "BLADVÆRK
- haiku-inspirerede årstidsord" af Ulla Conrad,
Forlaget Ravnerock, 2019.)
|