HaikuDanmark.dk | |
Haiku |
|
|
|
Efterår-vinter 2023 | |
ANN
MARI URWALD ANKOMMER
ankommer fotos
på væggen drama
i nat det rusker i egen
gedehamsen ytringsfrihed solsortelort duen
på grenen
Ole Bundgaard
Duerne kurrer
ænderne snadrer og jeg
taler i søvne
Jeg hører fuglen
ser et egern i et træ
et gult blad falder
Hvorfor skal alle
disse pruttende køer
dog lægges for had
THORVALD BERTHELSEN LYSENDE Lysglimt i blade til rødders udskud i et langsomt nu hvor al HOLD VEJRET Kortåndet ophold
FORVENTNING Stilleben smelter
BERØRT Mellem kiesel og kys
EFTERBRÆNDT Efter vi skiltes
SNEBÆR Minders senblomstring ERIK
HENRIQUES BING Erindringer
er indre
flyveblade fra et
udfoldet liv Fra
vores lille sø
fører en smal træbro til
det store hav Jeg
kender ikke navnet
på den smukke blomst Den
og jeg er ét Blå
sommerfugle parrer
sig og Planeten drejer
en omgang I
den mørke skov rækker
måneskinnet os en
hjælpende hånd Træerne
slås om pladsen,
men under jorden fletter
de rødder På
træbænken i Tisvilde
Hegn sætter en mand
sig og venter Eghjorten
er nu tilbage
i skovene Her
var den før os Ænder
og blishøns fodrer
os ved søbredden med
oplevelser Lavt
over søen en
hejre på flugt fra en ophidset
krage Kvinde
i landskab Gående
meditation Trinvis
forsvinden Hun
træffer et valg og
vandrer over bjerget med
håb til sin mor Dræbersnegle,
en invasiv
art i slægt med homo
sapiens Solskin
i haven Vi
så det ikke, for vi forsvandt
i Facebook Raslende
blade Efterårsblæsten
er en knastør
træblæser Blå
himmel, hvide skyer,
der sejler under evige
sjæle Nu
er himlen sort Men
jeg husker de hvide kirsebærblomster
LENNART BJÖRNEBORN Et oktobermyg klækket i klimavarmen stikker mig som tak Fabeldyrene mangler kun tændstikkerne Fanger kastanjer Øverst i træet lokker smukt røde æbler jeg ikke kan nå Højtryk og lavtryk Vindstille veksler med storm Klodens vejrtrækning Erantis fniser når rhododendron snorker Vækker vintergæk Flimrende mønstre Lyset leger med løvværk Rammer mit papir Varm nat mod min hud Ubeskyttelsesrummet Lyden af en myg Det sidste sollys hilser ved horisonten Spejles af månen Klippens fragmenter Tidskapsler fra æoner Sandkorn i min hånd Puslespil på tværs Passer vores livsbrikker ind i hinanden Som en indre sol findes tillid til livet Som en indre ven Ord skaber håndtag vi griber, begriber med Åbner ny døre
ULLA BRUUN SVANESANG – HAIBUN For år siden når natten var lun og vinduet åbent, og jeg tændte
lampen for at læse i sengen, så fløj den første af
flere natsværmere hovedkulds ind i pæren og satte sig først,
når jeg surt slukkede lyset. Hvornår har jeg sidst set,
sådan et støvet væsen flagrer forvildet omkring? Da jeg
var yngre og den lune, sorte augustnat lokkede mig, til at
lade døre stå på vid gab, mens lyset var tændt, så
blev stuen fuld af kulrede stankelben. Jeg reddede én
forleden morgen fra at drukne i vasken. Jeg tog den nænsomt
i mine hulede hænder og så den vemodigt flakse søvndrukken
afsted med sine våde vinger mellem de tornede roser. Da jeg var yngre så jeg flittige myrer, yndige guldsmede, sværme af
mariehøns, kulørte tæger, sorte kæmpebiller og blå
sommerfugles parringsdans. I juli var der masser af små
babyfrøer i plænen, der ikke blev slået, før de
forsvandt ned i den lille sø, der nu er drænet. I år
har jeg set en enkel lille frø, der kravlede mellem de høje
græsstrå og ukrudtsplanter, jeg nu lader gro i håbet
om, at selv myggene og hvepsenes summen og stikken vil
vende tilbage! For ikke at tale om lærkens triller, gøgens
kukken og nattergalens vemodige sang. Naturen sagt op Alle dyr er truede Vores svigt og svig PÅ MIT BORD Lysende magisk Spraglede sarte farver Buketters debut SPIND Perledråbers glans På spinkle silketråde En knipling i sol STORM Aftenmørkt trods dag Det buldrer løs derude Vandfald langs tagryg Naturens drama Uden tændte lampers slør Kun lyst op af lyn NEXØ KIRKEGÅRD - HAIBUN Før solnedgang på aftentur går jeg ind på kirkegården. En kvidren af
mange fugle bliver højere og højere, mens jeg går i
gruset mod kirkens gavl. Lyden kommer fra et mægtigt træ,
hvis tynde grene hænger næsten nøgne fra kronen. Jeg går
helt ind til stammen, der er grøn med et tag af tætte
blade, og fuglelarmen stiger i protest over min indtrængning.
Først letter enkelte, så små flokke, der tilsyneladende
vender tilbage, for fugle kommer hele tiden til. Det er et
asketræ, ser jeg nu - som Yggdrasil, - livstræet i den
nordiske mytologi. Jeg går tilbage for at fotografere det
i sin helhed med kirken som baggrund. Den mørke silhuet
der er hjem for tusinder af stære. Asketræets liv Det lytter tavst til kvidren I kærlig andagt
ULLA CONRAD HUSET MED DE TRE BIBLIOTEKER I hele
huset er der bøger. I museumsbutikken er der bøger, hun
har skrevet, stillet op i den rækkefølge, de udkom. Bøger,
der er skrevet OM hende, fylder den ene hylde efter den
anden, om hendes bror og hendes far. Bøger om de emner,
der interesserede hende - mad, natur og litteratur. Bøger
på dansk, på fransk, på tysk, og øverst oppe rækker
de mange andre sprog sig hånden, og slutter på kinesisk
og japansk. Også andre steder i huset gemmer der sig bøger.
Bøger, der var hendes egne, 2000 af dem, og som skal
flyttes til et nyt rum, som jeg er med til at gennemgå og
holde i hænderne, åbne, lukke, krydse af på en liste,
pakke ind i silkepapir. Forrest i bøgerne: Dedikationer
fra Denys Finch Hatton, fra forfattere, der kendte og besøgte
hende. Så er der bøgerne fra personalebiblioteket, hvor
jeg låner og læser, låner og læser, igen og igen, den
ene biografi efter den anden. Så er der selvfølgelig
selve det såkaldte bibliotek, dét rum, som sammen med
den grønne stue fungerede som gæstestue bl.a. for
Thorkild Bjørnvig - som soveværelse. Det er huset med de
mange rum, som jeg om aftenen lukker og slukker lyset i,
trækker dørene til, og forlader - huset der en gang har
tilhørt baronessen, Pellegrina, kvinden med de mange
ansigter, masker. Huset, der har tilhørt - Karen Blixen. I vindueskarmen en skål med rød jord fundet på graven NUNQUAM UMBRA SINE LUC Ude på
græsplænen ved Karen Blixens hus står der et solur på
en grå murstenssokkel. Og på siden af den: For det første
datoen, hendes far opsatte uret. Og det var ikke i
forbindelse med 1879, hvor han købte landet - men 1881,
hvor han flyttede ind med sin kone. På det tidspunkt
havde han været i fire forskellige krige, og været pelsjæger
i Wisconsin, USA. Han købte stedet her for at slå sig
ned og starte sin nye familie op, der blev til konen
Ingeborg Westenholz, og de fem børn. Nummer to: Karen B.
På den modsatte side af soluret står der et motto:
"Numquam umbra sine luc". Uden skygge intet lys.
Som de fleste måske tror, det skulle vendes om: Uden lys
ingen skygge. Der er altid en bagside. Så er det sådan
her egentligt, ingen skygge uden lys. Måske forståeligt
med de oplevelser, den bagage, han kom med. Måske det var
hans ønske, at der nu startede en periode med lys, efter
alt det vold, han havde set, alt det, han havde kæmpet
for, kæmpet for fred, som måske nu kunne indfinde sig,
der, på Rungstedlund. Og alligevel varede det ikke så
mange år, før hans liv ikke længere var. Karen B var
kun 9 år. I gamle stuer vækker syrenernes duft historier til live GINKO PÅ
BASECAMP LYNGBY - SEPT 2023 Drøm om fremtiden Fremtidens byggedrøm - Langsomt åndedræt - Solens stråler
|
|
IB IVAR DAHL Et par tekster fra hans nye bog: ”Den blå hylde” DET DØENDE HAV Hvem har ikke stået en morgen og nydt solopgangen eller
solnedgangen over vores smukke havlandskab, når solen
farver himlen i røde og orange farver? Mange af os har sejlet på havet for eksempel fra Det
sydfynske Øhav tværs over Lillebælt til Als i strålende
sol og god medbør. Hvor mange af os har i disse
situationer tænkt på, at vi ser på, eller sejler over
et døende hav, hvor havbunden er en livløs ørken? Men. Vi ved det og har brugt det i mange år. Det vi vil skaffe
bort og ikke gider se på kaster vi i havet, eller lader
det blot sive så sagte til havs. Affald, skidt og gift Havet, vores skraldespand på den blå hylde SKÅRENE Det
er efterår. Storskibet slingrer fælt på Nordatlantens
svære dønning. Messedrengen har dækket op mellem
slingrerigler på bordet til styrmænd og maskinmestre, da
skibet tager en slem overhaling. Fire tallerkner,
vandkanden og et par glas skrider på dørken med et brag,
idet andenstyrmand træder ind af døren. Fej
skårene op bær
skidtet ud og sæt det på den blå hylde GYLLE OG PESTICIDER Det er forår i Danmark. Bønderne sår
deres marker til. Senere kommer de store maskiner med
gylle, NPKgødning og pesticider, så monokulturerne kan
gro og holdes rene for skadedyr. Hen over sommeren kommer grøderegn før
høst, og i efteråret skyller regnen overskud gennem dræn,
kilder og de store åer til havet. Med
bække og åer siver
pesticider ud på den blå hylde NETE KRØLL
ERIKSEN Som Athens stræder I oldtids skær griber jeg Lyrens klang i ord Ord formes til ånd I rejsen og digtere Bryder tankers tid Havets blæst i skumsprøjt Jeg formes på ny altets Storm Bløder på ny
alt er skrevet før også dette ved jeg nok men alligevel jeg sidder stille imens trasker tiden rundt uden at spørge skygger bliver til men kan aldrig træde frem og takke solen himlen daler regn dråber kysser mit ansigt du er næsten her IDA HAMRE AT LEVE ER AT REJSE VÆK nu rejser vi ud før vi skal ned i graven skal vi se os om se på skov og mark grønt er godt for øjnene det si’r H.C.A. se hele verden før den brænder helt i
sort med og uden os se de mærkelige dyr prøve den transsibirske smage et frølår kroppen på kure mudderbade og massage skønhed til tiden eksotisk shopping vinstokke og voldgrave livsintensitet der er ikke tid til en tanke eller to en stund til et blund så ånder vi ud længe før sidste termin det er kun et pust HANNE HANSEN havens grønt og brunt brudt af tallerkensmækker glædens orange vi drikker kaffe gråspurven balancerer på fuglebadet duen er sulten ved vores fødder hapser den modigt kerner stille samtale fuglene lytter tæt på alle i haven ØJEBLIKSBILLEDE barnet er tørstigt drikker ivrigt en kop vand får ondt i maven byen sku' tømmes sårede og døde ses i vrimmel af liv de civile som skjolde for ugerninger kynismen blomstrer infrastrukturen brudt sammen - hjælpen ude af rækkevidde naboen fjende man slås for eksistensen glemt er mennesket
NIELS KJÆR Midt på plænen står et japansk kirsebærtræ - vil himlen blomstre? Nye kartofler med friske krydderurter - kødløse dage Deler frugthave med alle slags kryb og kravl biller og bladlus I erindringen står pariserroserne altid i fuldt flor Plukker en skål bær - syv portioner rysteribs er belønning nok Indian summer - septembersolen farver stråene gule Vintertid - sætter ur og møbler tilbage, lukker for vandet
HELGE KRARUP Låget er lagt på Dagen bliver til natten Længsler vækkes Natten rydder op Dagens rester samler sig Nattens renselse Natten rydder op Stiller dagen til ansvar Mareridtsagtigt Natten er gravid Dagen fødes af natten Hvordan mon den bli’r
MARGIT KRISTENSEN KLOK Hørte en Hvisken BO LILLE Guldsmeden sætter sig glad på min åkande intetanende Havet hvidt af skum Jeg står et sted i lyngen blafrer for vinden Vi har pålandsvind havet er rasende hvidt Hvor er der mon rav? Denne mørke tid Uger slæber sig af sted gennem gråheden Engle i sneen hvide som uskylden selv med frosne vinger Er det ovre nu? Jeg kaster mit mundbind ud søen sluger det MIN GRAVSKRIFT Her ligger en mand med poesiens blå blomst mellem læberne
HENRIETTE CHARTIER LUND Svømmende ænder Havets klukkende lyde Sindet der stilner Tang, sten Bølgeskvulp Hvor er bekymringerne? Husk Tur til havet På bænk i skoven Mine venner træerne Stærke og kendte Solpletten aften Vindstille Solsorten sang Længsel i hjertet Kajak passerer Solens glitren i vandet Indtrykket gemmes Endnu en morgen Gråt. Nej lyst. Solen skinner Den store forskel Mester Eckehart Guds rige findes i dig En evig glæde
JONNA MAY MULLER FÆRØSKE SPOR Øer langt mod nord krydser med tunnel og båd atten små øer God fornemmelse grønne små øers favntag sjæl falder til ro Her er landet højt store fjeldes parade her er jeg lille Bølgernes brusen massive stærke fjelde ser grindehvaler Fjorden står stille fjeldkanternes silhuet rammer byen ind Kvinder der venter mænd på havet er langt væk kommer de igen Nogen kom aldrig bølgerne tog skib og mand livet langt mod nord Det er blodets bånd usynlige tråde med indgraveringer Stemmerne høres der trampes og synges kvad en glad færing Solen bryder frem bager med himmelsk farve græsset står helt skarpt Bygder med tårne rødt og hvidt lyser mod grønt Guds hus ved fjorden Fra fjeldenes top udsyn til længsler og håb fremtiden venter BJARNE KIM PEDERSEN DIGTERENS HUND ÅH POLEN X-faktor pressen Polen vælger en EN HVID BIL Millimeter fra
KIM SKOTTE Se dig nu omkring en helt afsindig skønhed ikke skabt til os Vi søger i ly for regnen og for verden dens elementer Stormen rusker løs træet svajer fordrukkent beruset vejrlig Jorden har sendt bud mit eneste holdepunkt min poetik, tak Al denne summen brummen svirren og kvidren jeg spidser øret Hvordan tæller vi arterne og deres lyd alt det der er væk? Olieret himmel fede sortgrå skybanker et fossilt signal Det var den morgen jeg så den tossede ræv fanget i flugten Se livets spiral følg sneglehusets urform et tidløst design JETTE SLAAEN Nattens kølighed mørkets usynlige lyd pindsvinets
grynten
Buldrende mørke skyer sænker sig over vore hustage
Annes sang er en mesterlig fortælling om jødernes trængsler
Bladenes hvisken fortæller om sommeren der snart er
forbi
Stor tålmodighed Biler der suser forbi Venter på
grøn mand
De to lækre sild steger rødspætter, men hvor gemmer
torsken sig
En grå torsdag skal farves med en palet af musikalsk glæde
Løbende skygge en lille mejer piler væk fra støvkosten
En farfar går bort Oldebarn ser dagens lys Slægtshistorie
På en klangbund af grønt med 7 røde roser En bårebuket
Færge i høj sø Gakkede gangarter, der er fri dans på floor
PIA
VALENTIN SØRENSEN bølgernes
klukken har
en anden dialekt yderst
på molen farverne
danser på
havets overflade regnbuens
ende utålmodig
hest vrinsker
ved foldens låge vil
hjem i stalden september
solen kaster
skygger i mit sind sommeren
er væk en
ravns hæse kald den
sorte silhuet mod efterårshimlen syn
fra min stue kirkegården
julenat lys
på gravene tid
er et konstrukt et
forsøg på at skabe orden
i kaos
|
|