ANN MARI URWALD
Sommerens flor
Grønt, grønt, grønt! Lige meget, hvor jeg vender hovedet hen, er alt sprunget ud, står i fuldt flor og breder sig til siderne og i højden. Opefter vil det, op, draget af sulten efter lys og livskraft.
Kirsebærtræer. Æbletræet. Den amerikanske fyr, der fremtræder så smukt, når solens stråler omfavner den rødbrune stamme. Hægen og rønnebærtræer som bagtæppe, egetræets top skygger og skal beskæres, så rønnebærrene senere på sommeren, kan fremstå i al deres orangefarvede pragt.
På højden af væksternes livsbane er al denne skønhed. Endnu engang har saften fyldt alle depoter til spændstighed, opadstigen og fremdrift, og giver smag af liv og glæde.
Jeg foretrækker forsommeren fremfor nytåret, da opstår verden igen for alvor, så det ses, mærkes og høres i duernes kurren og fuglenes sang.
Tiden går stille
mens rodnettet suger vand
snegl tager sin tid
vagt i gevær
en rotte piler afsted
over fliserne
CHARLOTTE OLDEN-JØRGENSEN
Sakura vi ser,
rejser langt og længe, men
hvad med anemoner?
ERIK HENRIQUES BING
*
“I dette øje
blik meddeles det, at Mont
gomery har op
lyst, at de tyske
tropper i Holland, Nordvest
tyskland og i Dan
mark har overgi
vet sig. Her er London.
Vi gentager: Mont”
*
*
Og om 20 år
vil du tænde mindelys
for Befrielsen
Du står ved havet
i dit hjertes inderste
Du er selv et lys
Mellem stjernerne
tænder også jeg et lys
Mindes vores tid
*
*
Er det paukerne
fra symfoniorkestre
der buldrer nær mig?
Mozart? Beethoven?
Civilisationens lyd
Hyldest til livet
Bom, bom, bom, bom, bom
Eller kanoners torden
Nærmere, nærme …
*
HANNE HANSEN
tur i solskinnet
isnende blæst i parken
grav fyldt af krokus
vårvisen klinger
efter uger med tåge
lyseblå himmel
taber sig gradvist
kroppen bliver ganske tynd
men har ikke kræft
guitarens toner
skaber parrets fællesskab
en udsøgt duet
HELGE KRARUP
Jeg bærer i mig
en gravplads af afdøde
De lever i mig
Søvnløs om natten
Problemer hober sig op
Uheldigt tidspunkt
Jeg har svarene
og leder nu efter de
passende spørgsmål
Sproget er en ild
som skal holdes i live
pustes til med ilt
Træer spejler sig
I søen hvor de vokser
ind i himmelen
Nyt liv overalt
Forårets lysende grønt
viser os vejen
HELLE LERKE
vinden i egen
bisterkulde kryber i
skælvende blade
susen i skoven
i vindens hvisken svajer
oldgamle træer
søvnige knopper
udfoldes af fuglesang
jublende morgen
INGA MOLLERUP
glubsk guldsmed jagter
griber byttet i luften
lander på statuen!
platanerne er
først med at smide
den gule trøje
tavse skyer
viser ubevægeligt
roens dynamik
omsider falder
mørkets vægtløse slør
dagen var blændende
godnatsang lyder
fra stille trætoppe
fuglenes time
Svaleflugt
snitter en himmelflis
til senere fortæring
sydvind vifter
vibelyd over engen
koen overvejer
pandekager af
vadmel? nu er du
vist lovligt rustik!
ikke gnist af ironi
i fuglenes anprisning
af forårsaftenen
hjertegribende
lysegrønt løv lyser
i modlys
sommerlokker:
man kan godt høre gøgen-
men altid langt væk
sort skærm – nul respons!
sidder som på en øde ø –
hvor længe endnu?
moderne haiku:
led ved tv-nyheder
trykker på knappen!
JEJTTE SLÅEN
Knitrende såler
i sne der vælter ned og
lægger sig stille
Elektronik – en
ung og en ældre dame
finder sammen vej
Tulle rundt i mos
Slette tanker og lytte
til skovens lyde
Det er meningsfuld
selvforglemmelse, når jeg
skriver et haiku
Stiller mig her hen
mellem de andre blomster
Venter på transport
En lille pige
i en stor piges krop gør
Vigga helt speciel
Tælle bjerggeder
Ser kun heste og en hund
fra min lænestol
Sidder på en bænk
i solskin midt på pisten
Hvem henter en drink
Kælk på eventyr
Ude af vore hænder
På vej mod bækken
Jeg kaster stjerner
Min urolige sjæl har
brug for stjernestøv
Fars kransekage
lever i mine hænder
Hvem afløser mig
Når flittiglise
flytter ind i mit køkken
flyder der honning
JONNA MAY MULLER
Længsel mod forår
ny liflig livskraft lys glimt
solen der sejrer
Klare forårs tegn
luften føles mere mild
skoven vågner op
Forår med retning
nu går det mod sommer tid
lysere himmel
Naturlig styrke
blomsterløg åbner sig op
rejser sig fra jord
Vinteren glemmes
forår fylder landet helt
smil og nye håb
Cafeer åbner
veninder hygge snakker
kaffe og kager
Et indre forår
med frisk ny inspiration
grønne ideer
Træernes kroner
hvide som rent sne smelter
sig ind i mit sind
Kanten af verden
det er alle små steder
på hele kloden
Råkoldt og lunt
april spiller spil med os
godt med en trøje
Forårets farver
grønt gult hvidt rosa glæder
de øjne som ser
Blomstrende træer
en spirende have drøm
beruser en hver
Rammes af forår
flere aktiviteter
folk vil i skoven
Solskins dagene
nu kommer den lyse tid
alt spirer og gror
Japans festival
grøn the og sjove kager
udklædte piger
Skovens hvide bund
magisk skønhed rullet ud
med blomsterblade
Morgen dis og lys
danser tango på en eng
forbundne rytmer
Daggry stille stund
dagen vågner op theen
venter på sin kop
Morgen og stilhed
det summer uden lyd
det er helt tyst nu
Magien opstår
naturens farver åbner
det bedste i mig
Alle vil ud i
forårs solens varme lys
gåtur og cykler
Skriver til solen
varme stråler favner mig
helt gul inden i
Maj folder sig ud
hægter sig let på april
med mere varme
Alt er forbundet
over og under jorden
en cirkulation
Fornyelsens tid
rydder op efter vinter
forårets indtog
KIM SKOTTE
5 haiku set igennem vinduet ud mod baggården
Vi to betragter os
duen udenfor ruden
fuglen blinker først
Livet der vil frem
en musvit på gesimsen
rotter på loftet
Svirrefluers dans
de stiger og de falder
naturligt moment
Solsorten synger
dagens blomst folder sig ud
livets rosenkrans
Ser op på himlen
skyerne digter sig selv
jeg efterstræber
LENNART BJÖRNEBORN
nu dæmrer dagen
lyset fortrænger mørket
mildt men fuld af magt
livets væv som tekst
grenmønstrenes bogstaver
ord fra træ til træ
tørster efter vår
lyset danser i glasset
bobler af glæde
blomsterfeststafet
mirabel, magnolie
dufter nu syren
stillekupéen
foråret suser forbi —
skyer er stille
vækkes af skraldet
tordenvejr i baggården
skraldemænd har travlt
tandlægelyde
mellem bor og sug og skyl
og rådhusklokker
stille i lyset
stankelben og edderkop
kigger på livet
endnu et haiku
holdt sig ydmygt tilbage
lige indtil nu
jeg skriver haiku
men bliver hurtigt i tvivl —
skriver haiku mig?
finder dem gerne
forhåndenværende søm
til nye ophæng
ind gennem sprækker
kommer nysgerrigheden
og kaster nyt lys
evnen til at se
livets storhed overalt
vokser i det små
ældes med bjerget
puster ud tæt på toppen
udsigten er klar
alt på vores vej
spejler ethvert andet spejl —
hurlumhejhusspejl
når mørket vokser
må vi vokse endnu mer
som hinandens lys
LONE PENSTOFT
kølig forårssol
vandkedlen koger til et
stort glas morgen te
det er først når jeg
holder med at forsøge
det ægte opstår
vasker vinduer
ser skummet forme store
bølger på glasset
så en blå brandmand
jordens vinde varsler nyt
farverne skifter
vi udvekslede
energier hunden og
jeg så halen gik
det at være i
andres farver er meget
interessant det…
…det giver mig en
særlig mulighed for at
være en anden
lakken stryges på
neglen i små hurtige
og bestemte strøg
mine tanker er
for store til min hjerne
holder pause
NIELS KJÆR
Fastelavnssøndag –
kolonihavekaffe
og syvkabale
På den grønne gren
fløjter fuglene i kor –
magisk majmorgen
Mariehønen
Evigglad æder en lus –
livet og døden
Fløjlsblød stjernestund –
Perseiderne falder
som helgentårer
Silende dagsregn –
sidder i læ og tegner
tre røde æbler
Flyvende sommer –
edderkoppespind eller
flygtig poesi
Snerlerne gror frit
når jeg vender ryggen til –
vild med uvilje
Første nattefrost –
ormene gnaver endnu
i nedfaldsfrugten
OLE BUNDGAARD
Er der en ledig
plads på kanten af livet
stiller jeg mig der
Jeg skriver solen
jeg skriver blæsten og jeg
skriver regnen med
Jo der er meget
som jeg hellere vil ha
end kiksekage
Hun er som en kat
der ikke rigtig gider
blive kælet for
Jeg elsker lys i
byens vinduer, men jeg
savner stjernerne
Jeg tænker ofte
et par skyer henover
den gråblå himmel
For Vorherre er
vi allesammen en flok
flaskesamlere
Der i skyggerne
den fornærmede sol og
den lystne måne
Jeg husker som en
guldfisk, alt er glemt efter
et spjæt med halen
Denne lyse dag
hvor tanken svæver glasklar
over himmelen
Mener du altid
det modsatte af hvad du
siger? Ja og nej
Jeg er tilfals for
selv den mindste smiger så
bare kom igang
Mine haiku skal
ikke ligne andres de
skal ligne mine
Chikanerede
intimiderede og
deflorerede
Jeg kan godt li at
tage ordet, men også
slippe det igen
PIA VALENTIN
længes mod havet
som mod en tabt kærlighed
tidevandets kraft
den stenede strand
skattejægerparadis
fossiler og rav
havet er stille
den fjerne kyst svæver let
båret af disen
under halvmånen
et blåsort havblik spejler
en ensom fisker
evig horisont
ud over Jordens krumning
det ukendtes kald
TORBEN OLESEN
Tiden og håbet
de daglige nyheder
alt finder sin plads
At trække vejret
i disse uger og år
lige som fugle
Små bølger ruller
himmellys i blanke blink
fodspor i sandet
ULLA BRUUN
Trollfjorden, Lofoten
I dunkel skumring dukker de op som forvrængede, klumpede skabninger med grønne gevækster i kontrast til de sorte, monumentale fjelde. Ikke uden grund troede nordmænd på trolde. Den 64m dybe fjord har sit navn efter myten om et slagsmål mellem disse skabninger.
Det er stille blåt vejr. Skibet sejler langsomt ind i den smalle fjord med en hale af blanke kølvands bølger efter sig. Vi står og sidder tæt langs rælingen og på bagdækket. Vi er tavse, som var vi i en kirke. Kaptajnen slukker motoren og vandfald fylder hørelsen som en magisk musik. Det sorte Trollfjeld der er glatslebet af is og vand, rejser sig lodret. Helt tæt på os kan jeg se smalle fure hvor regnvand har silet og gammel og ny graffiti med årstal og navne. Skibet vender langsom og sejler ind i bunden af fjorden. Her er der golde forrevne klipper med sne på – ugæstfrie- men dragende og blændende smukke. Det ligner et rovdyrgab med spidse hvid-sorte tænder og gummer af grønt.
For mit indre blik
Så smukt som en katedral
Spejlet i dybet
Januar:
Solsort synger trods
Kulsort januar aften
Midt i trafikken
Min hjerne siger
Klimaet går helt amok
Men hjertet gløder
Marts:
Ventetid mod lys
Fingerkoldt og støvlesjap
Sanser svangre jord
April:
Sort fugl fra højt tag
Bryder tågehimlens slør
Strejfer sindets lys
Maj:
Skinner som sole
Elsket mens andre bander
Flyvende afkom
Med tilpasnings kraft
Gror de på trods af asfalt
Som menneskebørn
Papirklip:
Ideer myldrer
I symmetri skabt med saks
Fantasiens frugt
ULLA CONRAD
FRA “PÅ TVÆS AF BORNHOLM”:
Mon ravnen siger –
lyngen blomstrer og
Ravnedalen er MIN!
Af blomstrende lyng
en pude som hånden ager –
insekter vågner
Fyrreskov –
stammerne skærer sollys
i skiver
Fra “WATTENSAND & HIMMELWINDE”, 2025:
Land und Wasser
im ewigen Gespräch –
Wattwürmer schmatzen (s. 12)
Land og vand
i evig samtale –
sandorme smasker
__
Draussen im Nebel
läuten die Glocken von Rungholt –
Tee mit Rum (s. 14)
Ude i tågen
ringer Rungholts klokker
te med rom
__
Zweimal am Tag
der lange Atem
der See (s. 21)
To gange dagligt
Vesterhavets lange
åndedrag
__
TØNDER KIRKE
Brorson sieht gen Himmel –
summt ein Weihnachtslied
leise vor sich hin (s. 28)
Brorson statuen
skuer mod marskens himmel –
nynner en salme
__
GULDHORNENE
Gold aus der Erde –
nur der Zaunköniggesang
hebt sich gen Himmel (s. 32)
Guldet fra mulden –
kun gærdesmuttesang løfter
sig mod himlen
___
TRØJBORG
Seerosenumgeben –
Burgruinenminnegesang
Buchfinkenlied (s. 36)
Åkandeomgivet –
borgruinmindesang
bogfinkesang
___
Menschenversteck –
die Schilflandschaft bläst eine
Rohrweihe heran (s. 37)
Menneskeskjul –
sivlandskabet blæser en
rørhøg forbi